Specialiserede tilbud til borgere med handicap – efter reformen

Nichlas Permin Berger, Inge Storgaard Bonfils

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskningpeer review

Abstract

Som en del af kommunalreformen fik kommunerne i 2007 det fulde ansvar for handicapområdet. AKF har i 2006-2010 undersøgt, hvilke forandringer brugere, medarbejdere og ledere på specialtilbuddene oplevede i forbindelse med reformen.

Undersøgelsen viser, at brugerne kun har oplevet få eller ingen ændringer i specialtilbuddenes ydelser og service efter kommunalreformen. Reformen har, set fra brugernes perspektiv, primært berørt ledelsen på specialtilbuddene. Til trods for at de specialiserede tilbuds driftsvilkår og især ledernes arbejdsvilkår er forandrede som følge af reformen, er det ikke noget, brugerne i undersøgelsen mærker til. Derimod er der brugere på døgn- og dagtilbud, som oplever, at personalet er blevet mere presset.

Virkningen af reformen kan derimod ses i de styringsmæssige vilkår for specialtilbuddene. Der er sket sammenlægninger af tilbud til større enheder, og tilbud er blevet nedlagt som følge af manglende efterspørgsel på tilbuddets ydelser. Det kan forventes, at der også fremover vil ske ændringer, som påvirker de specialiserede tilbud på handicapområdet.

Dette er undersøgelsens afsluttende rapport. Det er en sammenfatning af de fire working papers, der er udgivet siden projektets start.

Undersøgelsen er finansieret af Danske Regioner.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagAKF
Antal sider72
ISBN (Elektronisk)978-87-7509-960-3
Rekvirerende organisationDanske Regioner
StatusUdgivet - dec. 2010
Udgivet eksterntJa

Bibliografisk note

Dette er undersøgelsens afsluttende rapport. Det er en sammenfatning af de fire working papers, der er udgivet siden projektets start i 2006.

Citationsformater