Spilleregler i musikterapi med børn: caseeksempler fra faglitteraturen

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskning

236 Downloads (Pure)

Abstract

Artiklen gennemgår udvalgte eksempler på anvendelse af spilleregler i musikterapi med børneklientgrupper. Efter en kort introduktion af Priestleys syn på analytisk musikterapi med børn, præsenteres læseren således for en række caseeksempler fra faglitteraturen, der giver indblik i udformning og anvendelse af spilleregler med forskellige børneklientgrupper – alle med en vis udviklingsalder. Udover improvisation viser caseeksemplerne, at der i børnemusikterapi automatisk inddrages en række andre medier og teknikker end dem, man ser i voksenmusikterapien, hvilket bl.a. begrundes i Winnicotts pointering af den symbolske legs betydning for børns måde at bearbejde konfliktstof. Der ses således eksempler på anvendelse af musikalske historier, sang/tekstskrivning, rollelege/rollespil, dansedramatiske øvelser, dukkeleg samt tegning. Artiklen afsluttes med en diskussion af musikalske spillereglers rolle i forhold til referentielle spilleregler, læringsaspektet i musikterapi med børn samt nogle overvejelser i forhold til verbalisering og bearbejdning. Artiklen indgår i en serie, hvis overordnede mål er at indsamle viden og erfaring om anvendelse af spilleregler i forhold til forskellige klientgrupper. Artiklen udgør anden del i dette arbejde, den første del omhandler spilleregler i forhold til voksenklientgrupper og findes i forrige artikel i dette årsskrift.
Bidragets oversatte titelPlay rules in music therapy with children: cases from the litterature
OriginalsprogDansk
TitelMusikterapi i Psykiatrien
RedaktørerH. M. O. Ridder
Vol/bind4
UdgivelsesstedMusikterapiklinikken, Aalborg Psykiatriske Sygehus
ForlagAalborg Universitet
Publikationsdato2005
Sider24-39
ISBN (Trykt)8798359614
StatusUdgivet - 2005
NavnÅrsskrift
Nummer4

Emneord

  • musikterapi
  • spilleregler
  • børn og unge

Citationsformater