Sproget får ikke det sidste ord

Publikation: Bidrag til tidsskriftBidrag til avis - Kronik

Abstract

Eksperter undervurderer lægmandsviden om sprog - og forresten er det kroppe og udstråling, der overbeviser og giver det sagte kraft. Derfor vandt Helle Thorning-Schmidt

Partiet Ingsoc i George Orwells roman 1984 bruger 'nysprog' til at styre medlemmernes tanker, men forsøget på at styre sproget er dømt til at fejle, fordi sproget er en central del af menneskers eksistens og underkastet kommunikationens vilkår, og personlig fremtræden er afgørende for, hvordan vi opfatter budskaber. Formandsskiftet i Socialdemokratiet har just vist os, at det er sådan.

Frank Jensen og Helle Thorning-Schmidt tog nemlig udgangspunkt i to forskellige opfattelser af kommunikation. Frank Jensen antog, at alle socialdemokrater forstod ordene 'solidaritet', 'velfærd', 'ulighed' og 'retfærdighed' ens, og at de var synonymer med 'socialdemokrati'. Han gentog ordene som mantra: "Hvad jeg derimod mener, vores parti har behov for, er lige så enkelt, som det er krævende: At vi tør stå ved, at vi er socialdemokrater, og at vi markerer, at vi er del af en bevægelse, der kæmper for ligheden, retfærdigheden og fællesskabet i en globaliseret virkelighed. At vi tør fortælle, at der vitterlig er uligheder i det rige Danmark, og at vi tør formulere en solidarisk politik for hele befolkningen - men først og fremmest for de svageste. Dét er nemlig en ægte fornyelse i dansk politik!" (Socialdemokratiets hjemmeside).

Helle Thorning-Schmidt var klogere: "Vi kan også vælge en anden vej. Vi kan udstikke en ny retning for Socialdemokraterne, der kan skabe et stærkt modspil til regeringen, vende udviklingen og bringe os ny optimisme og fremgang. Det er derfor, jeg stiller op til formandsposten."

Skyldes sejren, at hun ved, at betydninger skal forhandles på plads?

Politiske kommentatorer rystede på hovedet af valget af uerfarne Helle Thorning-Schmidt. De satte fokus på, at hun svigtede partiets linje og fortolkede hendes forhandlingsvenlige linje om kommunalreformen og hendes anbefalinger på efterlønsområdet som mangel på holdninger og værdier. Men hun forstod det væsentligste i politisk kommunikation: at intet er sikkert.

OriginalsprogDansk
TidsskriftInformation
ISSN1602-2572
StatusUdgivet - 28 maj 2005
Udgivet eksterntJa

Bibliografisk note

Skrevet med Maarja Siiner Paper id:: http://www.information.dk/106783

Citationsformater