SPROGPSYKOLOGI: Sprog uden brugseksempler er lige så abstrakt som tanken om, at rumvæsener skulle forstå, hvad vi mener med NASA's udsendelse af sprogpakker

Det er mit ærinde at formidle, hvad sprogpsykologi er på sporet af samt præsentere et alternativ til det sprogsyn, vi går ud fra, fordi vi er blevet undervist i det. Sproget betyder noget i det omfang, man abonnerer på "et monologistisk sprogsyn". Det er det sprogsyn, rektor Søren Hindsholm fastholder i sit svar på Evanthore Vester- gaards kronik den 30. maj i Kristeligt Dagblad.
Vestergaard skriver, at sprog handler om kommunikation, ikke regler. At lære sprog handler om at lære at kommunikere og en portion viden om målsprogets ordforråd. Ord handler om forståelse, ikke blot ordenes herkomst som i etymologien, men om hvad de kan bruges til at forstå. Monologisme i modsætning til dialogisme betegner et sprogsyn, der går ud på, at vi i enhver situation forstår det samme ved "ordene", at det er sproget, der betyder noget i sig selv, og derfor det vi skal undervises i. Ord kan man kun forstå i kontekst, og det gælder alle ord på alle sprog. Det er forkert, at monologisme er det eneste rigtige og en redning for svage sprogbrugere. Tværtimod er det, hvad der forvirrer dem. Problemet med monologisme er, at der er tendens til en overdreven normfokus, vel at mærke fokus på en abstraktion.
ET EKSEMPEL på abstraktion henter jeg fra min egen gymnasietid. Grammatik for grammatikkens skyld er noget vås, for selvom jeg med sved på panden fik lært aktiv og passivformerne i latin i gymnasiet, kan jeg ikke give eksempel på en sætning, hvori formerne kan bruges, for det var ikke det, vi lærte noget om. Det var formerne. Som underviser i spansk i gymnasiet er mit fokus sat på så vidt mulig, at give eleverne konkrete eksempler på sprogbrug. (...) ELEVERNES forforståelse, som kan bruges som dialogisk redskab i sprogtilegnelsen, er en kommunikativ udfordring, ikke en sproglig - for sprog uden brugseksempler er lige så abstrakt som tanken om, at rumvæsener skulle forstå, hvad vi mener med NASA's udsendelse af sprogpakker og Mozart uden anvisning på, hvad de små grønne skal med det, når de åbner det. Sprogtilegnelsen vil jeg påstå opstår, når eleverne genkalder det, de i forvejen ved og forstår på grundlag af undervisningen - og det er de færreste elever, der forstår og bruger grammatikken, de bruger deres hukommelse.
Almen sprogforståelse, der indføres i gymnasiet og afløser latin som sprogindlæringsredskab, havde jeg håbet ville løsne op for den monologistiske praksis, men der er tegn på, at den er sejlivet og overlever, hvis ikke nogen råber vagt i gevær.