Supervisors interventioner ved parallelprocesser

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

Artiklen reflekterer over supervisors anvendelse af, holdning til og intervention ved parallelprocesser. Parallelprocesser betegner en række mere eller mindre forskellige fænomener, der alle har til fælles, at en relation eller et tema i det psykoterapeutiske forhold gentages i det supervisoriske forhold eller vice versa. Medens fænomenet er relativt velbeskrevet, findes der overraskende få betragtninger over, hvordan supervisor med fordel kan forholde sig hertil. På baggrund af en litteraturanalyse og ikke mindst inddragelse af et casestudie yder artiklen således et savnet bidrag til området og dermed også til den psykodynamiske supervisionsteori. En revideret version af en tidligere model for supervisors valg af foci anvendes bl.a. i et forsøg på at operationalisere nogle guidelines eller principper for supervisoriske interventioner, ligesom niveauet for supervisandernes faglige udvikling indgår som en væsentlig parameter.
OriginalsprogDansk
TidsskriftMatrix
Vol/bind22
Udgave nummer4
Sider (fra-til)354 – 369
ISSN0109-646X
StatusUdgivet - 2006

Citationsformater