Sygdommens Spiserum

Har arkitekturen en overset eller glemt betydning her?

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Resumé

Begrebet ’sygehus’ anvendes i dag om det offentlige rum, hvor syge undersøges og behandles. Men at være syg og indlagt på et sygehus handler ofte ikke kun om at blive rask ved hjælp af medicinsk behandling eller kirurgiske indgreb, men også om velvære og omsorg i form af sygepleje og måltider; om det ’sygdommens rum’, der skabes omkring patientens samlede helbredelse. I denne artikel vil vi argumentere for, at ’sygdommens rum’ i højere grad udbredes til også at omfatte arkitekturen – selve huset, der indrammer det hele– og vi vil, på baggrund af projektet MORE, fokusere på koblingen mellem sygdom, måltider og arkitektur.

Metodisk tager vi afsæt i den tyske arkitekt Gottfried Sempers teori omkring arkitekturens grundelementer, der tilbage i midten af det 19. århundrede var med til at danne grundlaget for det, der i dag er den moderne arkitekturteoris definition af ’rummet’ som oplevet fænomen. På baggrund af Sempers teoretiske forståelsesramme og med udgangspunkt i en måltidsbeskrivelse fra renæssancehospitalet Santa Maria Nuova, vil vi give ét eksempel på, hvordan spiserummets arkitektur udgjorde en essentiel del af ’sygdommens rum’ gennem en bevidst iscenesættelse af måltidets ritualer sammen med de lægelige og religiøse handlinger. Omend scenariet forekommer teatralsk i vore dage, så mener vi, at denne historiske beskrivelse kan bidrage til nutidens forståelse af ’sygdommens rum’ og indretningen af hospitalsarkitekturen.Med denne artikel ønsker vi således at argumentere for, at spiserummets arkitektur i højere grad bør være et fokuselement i debatten om fremtidens sygehuse og ikke mindst i forskning relateret til ’sygdommens rum’.
OriginalsprogDansk
TidsskriftTidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund
Vol/bind10
Udgave nummer18
Sider (fra-til)21-38
Antal sider17
ISSN1604-3405
StatusUdgivet - 2013

Citer dette

@article{b17f8c1f23a044f79e13161549084c93,
title = "Sygdommens Spiserum: Har arkitekturen en overset eller glemt betydning her?",
abstract = "Begrebet ’sygehus’ anvendes i dag om det offentlige rum, hvor syge unders{\o}ges og behandles. Men at v{\ae}re syg og indlagt p{\aa} et sygehus handler ofte ikke kun om at blive rask ved hj{\ae}lp af medicinsk behandling eller kirurgiske indgreb, men ogs{\aa} om velv{\ae}re og omsorg i form af sygepleje og m{\aa}ltider; om det ’sygdommens rum’, der skabes omkring patientens samlede helbredelse. I denne artikel vil vi argumentere for, at ’sygdommens rum’ i h{\o}jere grad udbredes til ogs{\aa} at omfatte arkitekturen – selve huset, der indrammer det hele– og vi vil, p{\aa} baggrund af projektet MORE, fokusere p{\aa} koblingen mellem sygdom, m{\aa}ltider og arkitektur.Metodisk tager vi afs{\ae}t i den tyske arkitekt Gottfried Sempers teori omkring arkitekturens grundelementer, der tilbage i midten af det 19. {\aa}rhundrede var med til at danne grundlaget for det, der i dag er den moderne arkitekturteoris definition af ’rummet’ som oplevet f{\ae}nomen. P{\aa} baggrund af Sempers teoretiske forst{\aa}elsesramme og med udgangspunkt i en m{\aa}ltidsbeskrivelse fra ren{\ae}ssancehospitalet Santa Maria Nuova, vil vi give {\'e}t eksempel p{\aa}, hvordan spiserummets arkitektur udgjorde en essentiel del af ’sygdommens rum’ gennem en bevidst iscenes{\ae}ttelse af m{\aa}ltidets ritualer sammen med de l{\ae}gelige og religi{\o}se handlinger. Omend scenariet forekommer teatralsk i vore dage, s{\aa} mener vi, at denne historiske beskrivelse kan bidrage til nutidens forst{\aa}else af ’sygdommens rum’ og indretningen af hospitalsarkitekturen.Med denne artikel {\o}nsker vi s{\aa}ledes at argumentere for, at spiserummets arkitektur i h{\o}jere grad b{\o}r v{\ae}re et fokuselement i debatten om fremtidens sygehuse og ikke mindst i forskning relateret til ’sygdommens rum’.",
author = "Tvedebrink, {Tenna Doktor Olsen} and Fisker, {Anna Marie} and Kirkegaard, {Poul Henning}",
year = "2013",
language = "Dansk",
volume = "10",
pages = "21--38",
journal = "Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund",
issn = "1604-3405",
publisher = "Medicinsk Antropologisk Forum",
number = "18",

}

Sygdommens Spiserum : Har arkitekturen en overset eller glemt betydning her? . / Tvedebrink, Tenna Doktor Olsen; Fisker, Anna Marie; Kirkegaard, Poul Henning.

I: Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund, Bind 10, Nr. 18, 2013, s. 21-38.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Sygdommens Spiserum

T2 - Har arkitekturen en overset eller glemt betydning her?

AU - Tvedebrink, Tenna Doktor Olsen

AU - Fisker, Anna Marie

AU - Kirkegaard, Poul Henning

PY - 2013

Y1 - 2013

N2 - Begrebet ’sygehus’ anvendes i dag om det offentlige rum, hvor syge undersøges og behandles. Men at være syg og indlagt på et sygehus handler ofte ikke kun om at blive rask ved hjælp af medicinsk behandling eller kirurgiske indgreb, men også om velvære og omsorg i form af sygepleje og måltider; om det ’sygdommens rum’, der skabes omkring patientens samlede helbredelse. I denne artikel vil vi argumentere for, at ’sygdommens rum’ i højere grad udbredes til også at omfatte arkitekturen – selve huset, der indrammer det hele– og vi vil, på baggrund af projektet MORE, fokusere på koblingen mellem sygdom, måltider og arkitektur.Metodisk tager vi afsæt i den tyske arkitekt Gottfried Sempers teori omkring arkitekturens grundelementer, der tilbage i midten af det 19. århundrede var med til at danne grundlaget for det, der i dag er den moderne arkitekturteoris definition af ’rummet’ som oplevet fænomen. På baggrund af Sempers teoretiske forståelsesramme og med udgangspunkt i en måltidsbeskrivelse fra renæssancehospitalet Santa Maria Nuova, vil vi give ét eksempel på, hvordan spiserummets arkitektur udgjorde en essentiel del af ’sygdommens rum’ gennem en bevidst iscenesættelse af måltidets ritualer sammen med de lægelige og religiøse handlinger. Omend scenariet forekommer teatralsk i vore dage, så mener vi, at denne historiske beskrivelse kan bidrage til nutidens forståelse af ’sygdommens rum’ og indretningen af hospitalsarkitekturen.Med denne artikel ønsker vi således at argumentere for, at spiserummets arkitektur i højere grad bør være et fokuselement i debatten om fremtidens sygehuse og ikke mindst i forskning relateret til ’sygdommens rum’.

AB - Begrebet ’sygehus’ anvendes i dag om det offentlige rum, hvor syge undersøges og behandles. Men at være syg og indlagt på et sygehus handler ofte ikke kun om at blive rask ved hjælp af medicinsk behandling eller kirurgiske indgreb, men også om velvære og omsorg i form af sygepleje og måltider; om det ’sygdommens rum’, der skabes omkring patientens samlede helbredelse. I denne artikel vil vi argumentere for, at ’sygdommens rum’ i højere grad udbredes til også at omfatte arkitekturen – selve huset, der indrammer det hele– og vi vil, på baggrund af projektet MORE, fokusere på koblingen mellem sygdom, måltider og arkitektur.Metodisk tager vi afsæt i den tyske arkitekt Gottfried Sempers teori omkring arkitekturens grundelementer, der tilbage i midten af det 19. århundrede var med til at danne grundlaget for det, der i dag er den moderne arkitekturteoris definition af ’rummet’ som oplevet fænomen. På baggrund af Sempers teoretiske forståelsesramme og med udgangspunkt i en måltidsbeskrivelse fra renæssancehospitalet Santa Maria Nuova, vil vi give ét eksempel på, hvordan spiserummets arkitektur udgjorde en essentiel del af ’sygdommens rum’ gennem en bevidst iscenesættelse af måltidets ritualer sammen med de lægelige og religiøse handlinger. Omend scenariet forekommer teatralsk i vore dage, så mener vi, at denne historiske beskrivelse kan bidrage til nutidens forståelse af ’sygdommens rum’ og indretningen af hospitalsarkitekturen.Med denne artikel ønsker vi således at argumentere for, at spiserummets arkitektur i højere grad bør være et fokuselement i debatten om fremtidens sygehuse og ikke mindst i forskning relateret til ’sygdommens rum’.

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 10

SP - 21

EP - 38

JO - Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund

JF - Tidsskrift for Forskning i Sygdom og Samfund

SN - 1604-3405

IS - 18

ER -