Tema 3: Forstædernes boligområder: Opdelte boligkvarterer og deres behov for udvikling

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiFormidling

Abstract

København og dens forstæder er blevet stadig mere segregeret gennem de sidste mange årtier. Folk bor i kvarterer, hvor naboerne vurderet på indkomst, uddannelsesniveau og etnisk baggrund ligner hinanden. Også tidligere boede københavnerne socialt opdelt, men hvor opdelingen i den historiske by fandt sted i de enkelte karreer med velhavende familier boende i karreernes forhuse og de mindre velhavende i baggårdene, finder nutidens segregering sted i langt større skala. Det betyder, at hele bydele og kvarterer er socialt ensartede. Grundlaget for denne segregering i stor skala blev lagt i efterkrigstidens forstadsudvikling. Boligtyper og ejerformer – og dermed boligudgifter – er nemlig afgørende for segregeringsprocesserne, og i efterkrigstidens forstadsudvikling blev store boligområder i stigende grad udviklet med ensartede boligtilbud. I den høje ende af boligmarkedets hierarki er de privatejede enfamiliehuse, i den anden ende er de almene boligblokke. Fysisk er boligformerne placeret hver for sig.
OriginalsprogDansk
TitelSamtalehæfte. Fingerplanen 2.0 : En konkurrence om Hovedstadens fremtid
RedaktørerHolger Bisgaard, Gustav Kragh-Jacobsen
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagArkitektforeningen
Publikationsdato2022
Sider38-43
StatusUdgivet - 2022

Bibliografisk note

Alle rettigheder tilhører skribenter og bidragsydere og hæftet eller
dele heraf må ikke kopieres eller deles uden samtykke fra Akademisk
Arkitektforening.

Emneord

  • Boligområder
  • Social opdeling
  • Udvikling

Citationsformater