Abstract
København og dens forstæder er blevet stadig mere segregeret gennem de sidste mange årtier. Folk bor i kvarterer, hvor naboerne vurderet på indkomst, uddannelsesniveau og etnisk baggrund ligner hinanden. Også tidligere boede københavnerne socialt opdelt, men hvor opdelingen i den historiske by fandt sted i de enkelte karreer med velhavende familier boende i karreernes forhuse og de mindre velhavende i baggårdene, finder nutidens segregering sted i langt større skala. Det betyder, at hele bydele og kvarterer er socialt ensartede. Grundlaget for denne segregering i stor skala blev lagt i efterkrigstidens forstadsudvikling. Boligtyper og ejerformer – og dermed boligudgifter – er nemlig afgørende for segregeringsprocesserne, og i efterkrigstidens forstadsudvikling blev store boligområder i stigende grad udviklet med ensartede boligtilbud. I den høje ende af boligmarkedets hierarki er de privatejede enfamiliehuse, i den anden ende er de almene boligblokke. Fysisk er boligformerne placeret hver for sig.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Samtalehæfte. Fingerplanen 2.0 : En konkurrence om Hovedstadens fremtid |
Redaktører | Holger Bisgaard, Gustav Kragh-Jacobsen |
Udgivelsessted | København |
Forlag | Arkitektforeningen |
Publikationsdato | 2022 |
Sider | 38-43 |
Status | Udgivet - 2022 |
Bibliografisk note
Alle rettigheder tilhører skribenter og bidragsydere og hæftet ellerdele heraf må ikke kopieres eller deles uden samtykke fra Akademisk
Arkitektforening.
Emneord
- Boligområder
- Social opdeling
- Udvikling