Thorkild Kjærgaards bjørnetjeneste til rigsfællesskabet

Publikation: Bidrag til tidsskriftKommentar/debatForskning

Resumé

Thorkild Kjærgaard har nu igennem en årrække bygget en række debatindlæg i dagspressen og forskellige populærvidenskabelige tidsskrifter på det standpunkt, at Grønland aldrig har været en koloni. Med dette standpunkt som omdrejningspunkt har han gjort det til en fast metode at gøre en historisk observation, ofte af formalistisk og i hvert fald etnocentrisk karakter, blæse dens gyldighed helt ud af proportion, for som konklusion at kunne besynge Danskens godgørenhed højt mod nord og i samme bevægelse underkende enhver grønlandsk kritik. Hensigten skulle være at sikre Rigsfællesskabets beståen ved at overbevise grønlandske og danske kritikere om de faktiske forhold i fortiden. TKs tekst i dette nummer af TEMP om Grønlandsbindet i Gads nye kolonihistorie er ikke så meget en anmeldelse som en anledning til at gentage sig selv. Skønt uden opbakning fra andre forskere har TK i kraft af sin vedholdenhed været i stand til at positionere sig centralt i sin helt egen debat. Der ville ikke være nogen grund til at understøtte denne position ved at modsige ham, hvis det altså ikke lige var fordi TKs tirader faktisk har en sådan volumen, at den står i fare for at få gennemslag i opfattelsen i bredere kredse i Grønland og Danmark, og dermed få betydning for den fremtidige relation henover Nordatlanten. Jeg skal her kort forklare, hvorfor virkningen vil være den omvendte af TKs hensigt. Først et par eksempler på TKs retoriske figur, bedømt ikke på deres historiske nøjagtighed (jeg er hverken historiker eller jurist), men på deres politiske virkning. Herefter en overordnet karakteristik af den særlige postkoloniale dynamik som er Rigsfællesskabet - og en bedømmelse af, hvordan TKs interventioner spiller ind i dem.
OriginalsprogDansk
TidsskriftTEMP - tidsskrift for historie
Vol/bind2018
Udgave nummer17
Sider (fra-til)153-158
ISSN1904-5565
StatusUdgivet - okt. 2018

Bibliografisk note

Bidrag til debat om Gulløv et al. 2017 Grønland - den arktiske koloni, Gad

Citer dette

@article{9a0dd92a8ce64ed8867124ecb5537198,
title = "Thorkild Kj{\ae}rgaards bj{\o}rnetjeneste til rigsf{\ae}llesskabet",
abstract = "Thorkild Kj{\ae}rgaard har nu igennem en {\aa}rr{\ae}kke bygget en r{\ae}kke debatindl{\ae}g i dagspressen og forskellige popul{\ae}rvidenskabelige tidsskrifter p{\aa} det standpunkt, at Gr{\o}nland aldrig har v{\ae}ret en koloni. Med dette standpunkt som omdrejningspunkt har han gjort det til en fast metode at g{\o}re en historisk observation, ofte af formalistisk og i hvert fald etnocentrisk karakter, bl{\ae}se dens gyldighed helt ud af proportion, for som konklusion at kunne besynge Danskens godg{\o}renhed h{\o}jt mod nord og i samme bev{\ae}gelse underkende enhver gr{\o}nlandsk kritik. Hensigten skulle v{\ae}re at sikre Rigsf{\ae}llesskabets best{\aa}en ved at overbevise gr{\o}nlandske og danske kritikere om de faktiske forhold i fortiden. TKs tekst i dette nummer af TEMP om Gr{\o}nlandsbindet i Gads nye kolonihistorie er ikke s{\aa} meget en anmeldelse som en anledning til at gentage sig selv. Sk{\o}nt uden opbakning fra andre forskere har TK i kraft af sin vedholdenhed v{\ae}ret i stand til at positionere sig centralt i sin helt egen debat. Der ville ikke v{\ae}re nogen grund til at underst{\o}tte denne position ved at modsige ham, hvis det alts{\aa} ikke lige var fordi TKs tirader faktisk har en s{\aa}dan volumen, at den st{\aa}r i fare for at f{\aa} gennemslag i opfattelsen i bredere kredse i Gr{\o}nland og Danmark, og dermed f{\aa} betydning for den fremtidige relation henover Nordatlanten. Jeg skal her kort forklare, hvorfor virkningen vil v{\ae}re den omvendte af TKs hensigt. F{\o}rst et par eksempler p{\aa} TKs retoriske figur, bed{\o}mt ikke p{\aa} deres historiske n{\o}jagtighed (jeg er hverken historiker eller jurist), men p{\aa} deres politiske virkning. Herefter en overordnet karakteristik af den s{\ae}rlige postkoloniale dynamik som er Rigsf{\ae}llesskabet - og en bed{\o}mmelse af, hvordan TKs interventioner spiller ind i dem.",
author = "Gad, {Ulrik Pram}",
note = "Bidrag til debat om Gull{\o}v et al. 2017 Gr{\o}nland - den arktiske koloni, Gad",
year = "2018",
month = "10",
language = "Dansk",
volume = "2018",
pages = "153--158",
journal = "TEMP - tidsskrift for historie",
issn = "1904-5565",
publisher = "Nyt Selskab for Historie",
number = "17",

}

Thorkild Kjærgaards bjørnetjeneste til rigsfællesskabet. / Gad, Ulrik Pram.

I: TEMP - tidsskrift for historie, Bind 2018, Nr. 17, 10.2018, s. 153-158.

Publikation: Bidrag til tidsskriftKommentar/debatForskning

TY - JOUR

T1 - Thorkild Kjærgaards bjørnetjeneste til rigsfællesskabet

AU - Gad, Ulrik Pram

N1 - Bidrag til debat om Gulløv et al. 2017 Grønland - den arktiske koloni, Gad

PY - 2018/10

Y1 - 2018/10

N2 - Thorkild Kjærgaard har nu igennem en årrække bygget en række debatindlæg i dagspressen og forskellige populærvidenskabelige tidsskrifter på det standpunkt, at Grønland aldrig har været en koloni. Med dette standpunkt som omdrejningspunkt har han gjort det til en fast metode at gøre en historisk observation, ofte af formalistisk og i hvert fald etnocentrisk karakter, blæse dens gyldighed helt ud af proportion, for som konklusion at kunne besynge Danskens godgørenhed højt mod nord og i samme bevægelse underkende enhver grønlandsk kritik. Hensigten skulle være at sikre Rigsfællesskabets beståen ved at overbevise grønlandske og danske kritikere om de faktiske forhold i fortiden. TKs tekst i dette nummer af TEMP om Grønlandsbindet i Gads nye kolonihistorie er ikke så meget en anmeldelse som en anledning til at gentage sig selv. Skønt uden opbakning fra andre forskere har TK i kraft af sin vedholdenhed været i stand til at positionere sig centralt i sin helt egen debat. Der ville ikke være nogen grund til at understøtte denne position ved at modsige ham, hvis det altså ikke lige var fordi TKs tirader faktisk har en sådan volumen, at den står i fare for at få gennemslag i opfattelsen i bredere kredse i Grønland og Danmark, og dermed få betydning for den fremtidige relation henover Nordatlanten. Jeg skal her kort forklare, hvorfor virkningen vil være den omvendte af TKs hensigt. Først et par eksempler på TKs retoriske figur, bedømt ikke på deres historiske nøjagtighed (jeg er hverken historiker eller jurist), men på deres politiske virkning. Herefter en overordnet karakteristik af den særlige postkoloniale dynamik som er Rigsfællesskabet - og en bedømmelse af, hvordan TKs interventioner spiller ind i dem.

AB - Thorkild Kjærgaard har nu igennem en årrække bygget en række debatindlæg i dagspressen og forskellige populærvidenskabelige tidsskrifter på det standpunkt, at Grønland aldrig har været en koloni. Med dette standpunkt som omdrejningspunkt har han gjort det til en fast metode at gøre en historisk observation, ofte af formalistisk og i hvert fald etnocentrisk karakter, blæse dens gyldighed helt ud af proportion, for som konklusion at kunne besynge Danskens godgørenhed højt mod nord og i samme bevægelse underkende enhver grønlandsk kritik. Hensigten skulle være at sikre Rigsfællesskabets beståen ved at overbevise grønlandske og danske kritikere om de faktiske forhold i fortiden. TKs tekst i dette nummer af TEMP om Grønlandsbindet i Gads nye kolonihistorie er ikke så meget en anmeldelse som en anledning til at gentage sig selv. Skønt uden opbakning fra andre forskere har TK i kraft af sin vedholdenhed været i stand til at positionere sig centralt i sin helt egen debat. Der ville ikke være nogen grund til at understøtte denne position ved at modsige ham, hvis det altså ikke lige var fordi TKs tirader faktisk har en sådan volumen, at den står i fare for at få gennemslag i opfattelsen i bredere kredse i Grønland og Danmark, og dermed få betydning for den fremtidige relation henover Nordatlanten. Jeg skal her kort forklare, hvorfor virkningen vil være den omvendte af TKs hensigt. Først et par eksempler på TKs retoriske figur, bedømt ikke på deres historiske nøjagtighed (jeg er hverken historiker eller jurist), men på deres politiske virkning. Herefter en overordnet karakteristik af den særlige postkoloniale dynamik som er Rigsfællesskabet - og en bedømmelse af, hvordan TKs interventioner spiller ind i dem.

UR - http://www.temphist.dk/?page_id=273

M3 - Kommentar/debat

VL - 2018

SP - 153

EP - 158

JO - TEMP - tidsskrift for historie

JF - TEMP - tidsskrift for historie

SN - 1904-5565

IS - 17

ER -