Abstract

Det er skønt at være omkring glade mennesker. Glæde smitter, og en positiv indstilling bliver i dag forbundet med alt fra overvindelsen af livstruende sygdom til succes i arbejdslivet. Glæde og positivitet er blevet vidundermidler i en grad, så man kan tale om et positivitetsregime. Glæde er, som den australsk-britiske kulturkritiker Sara Ahmed i bogen The Promise of Happiness rammende beskriver, et så oplagt gode, at det kan være svært at problematisere glæde og kravet om at være glad. Vi bør være glade, for derved fremmer vi også andres glæde. Brok ødelægger den gode stemning, og ingen ønsker at blive opfattet som et brokkehoved.

Men glæde er ikke bare et gode. At være glad og at gøre andre glade kan være en pligt, et ansvar eller ligefrem et arbejdsmæssigt krav. Og vores ophøjelse af glæde til et uproblematisk gode kan derfor samtidig være undertrykkende.
OriginalsprogDansk
TidsskriftInformation
StatusUdgivet - 16 apr. 2012

Emneord

  • glædeskultur
  • følelsesmæssigt arbejde
  • Arbejdsliv
  • Følelser

Citationsformater