Til kritikken af den politiske økonomi i det civile samfund. Institutionelle donorer og privilegerede projekter i socialpolitikken

Finansieringen af frivillige foreninger og organisationers arbejde på det
sociale område er domineret af dels offentlige puljemidler dels private
fondsmidler. De frivillige sociale organisationer skal derfor hele tiden
igennem nye projektansøgninger forsøge at gøre sig relevant og fortjent
til fornyet støtte. Dette har fået den frivillige sociale sektor til at presse
på for en højere grad af grundfinansiering, som det kendes fra kultur- og
fritidsområdet.
Ud fra en skelnen mellem fælles-goder og klubgoder diskuterer jeg i
kapitlet først, hvad der kendetegner de aktiviteter og former for social
service, der produceres af de frivillige sociale organisationer. Derefter argumenterer jeg for, hvorfor det er vanskeligere at indrette grundstøtte på
socialområdet sammenlignet med kultur- og fritidsområdet.
Herefter diskuterer jeg tre afledte og ikke-intenderende konsekvenser,
der følger af den finansieringsstruktur, der er vokset frem på det frivillige
sociale område. For det første, at der opstår intern konkurrence mellem civilsamfundsaktører om at tiltrække projekter fra institutionelle donorer,
hvilket medfører tendenser til overbud og lobbyvirksomhed. For det andet, at de projekter, der tildeles støtte, ofte opnår en privilegeret status på
et uklart grundlag. Og endelig for det tredje, at der opstår alliancer mellem
stat, fonde og civilsamfundsaktører, der skaber en ny og voksende konfliktlinje mellem projektbaserede innovationer på den ene side og kommuner på den anden.