Tilhørsforhold og danskhed: Debatten om kønsopdelt svømning

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Resumé

I 2016 og 2017 skabte kvindesvømning – et tilbud, der tiltrækker mest, men ikke udelukkende etniske minoritetskvinder – intens debat i hele Danmark. Denne artikel fokuserer på den politiske debat i Aarhus Byråd, der førte til en beslutning om, at der i kommunens svømmehaller ikke må være kønsopdelt svømning i den offentlige åbningstid. Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan en fritidsaktivitet som kvindesvømning blev til et problem i 2016, som krævede en langvarig debat og et politisk indgreb. Med udgangspunkt i Nira Yuval-Davis’ begreber om politisering af tilhørsforhold viser vores analyse, hvordan forestillinger om danskhed og dertilhørende danske værdier gøres til centrale argumenter i den politiske debat, som fører til politisk regulering af en velbesøgt sundhedsfremmende fritidsaktivitet. Debatten om kønsopdelt svømning understreger, at værdier såsom individuel valgfrihed eller religionsfrihed, som indtil for nyligt prægede den politiske praksis i nordiske velfærdsregimer, afløses af danskhed som den altoverskyggende værdiramme.
OriginalsprogDansk
TidsskriftDansk Sociologi
Vol/bind29
Udgave nummer3
Sider (fra-til)45-63
ISSN0905-5908
StatusUdgivet - 2018

Citer dette

@article{8ee6c95f4ac3449c9e1dae0fab5d2cab,
title = "Tilh{\o}rsforhold og danskhed: Debatten om k{\o}nsopdelt sv{\o}mning",
abstract = "I 2016 og 2017 skabte kvindesv{\o}mning – et tilbud, der tiltr{\ae}kker mest, men ikke udelukkende etniske minoritetskvinder – intens debat i hele Danmark. Denne artikel fokuserer p{\aa} den politiske debat i Aarhus Byr{\aa}d, der f{\o}rte til en beslutning om, at der i kommunens sv{\o}mmehaller ikke m{\aa} v{\ae}re k{\o}nsopdelt sv{\o}mning i den offentlige {\aa}bningstid. Form{\aa}let med artiklen er at unders{\o}ge, hvordan en fritidsaktivitet som kvindesv{\o}mning blev til et problem i 2016, som kr{\ae}vede en langvarig debat og et politisk indgreb. Med udgangspunkt i Nira Yuval-Davis’ begreber om politisering af tilh{\o}rsforhold viser vores analyse, hvordan forestillinger om danskhed og dertilh{\o}rende danske v{\ae}rdier g{\o}res til centrale argumenter i den politiske debat, som f{\o}rer til politisk regulering af en velbes{\o}gt sundhedsfremmende fritidsaktivitet. Debatten om k{\o}nsopdelt sv{\o}mning understreger, at v{\ae}rdier s{\aa}som individuel valgfrihed eller religionsfrihed, som indtil for nyligt pr{\ae}gede den politiske praksis i nordiske velf{\ae}rdsregimer, afl{\o}ses af danskhed som den altoverskyggende v{\ae}rdiramme.",
author = "Verena Lenneis and Sine Agergaard",
year = "2018",
language = "Dansk",
volume = "29",
pages = "45--63",
journal = "Dansk Sociologi",
issn = "0905-5908",
publisher = "Dansk Sociologforening",
number = "3",

}

Tilhørsforhold og danskhed : Debatten om kønsopdelt svømning. / Lenneis, Verena; Agergaard, Sine.

I: Dansk Sociologi, Bind 29, Nr. 3, 2018, s. 45-63.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Tilhørsforhold og danskhed

T2 - Debatten om kønsopdelt svømning

AU - Lenneis, Verena

AU - Agergaard, Sine

PY - 2018

Y1 - 2018

N2 - I 2016 og 2017 skabte kvindesvømning – et tilbud, der tiltrækker mest, men ikke udelukkende etniske minoritetskvinder – intens debat i hele Danmark. Denne artikel fokuserer på den politiske debat i Aarhus Byråd, der førte til en beslutning om, at der i kommunens svømmehaller ikke må være kønsopdelt svømning i den offentlige åbningstid. Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan en fritidsaktivitet som kvindesvømning blev til et problem i 2016, som krævede en langvarig debat og et politisk indgreb. Med udgangspunkt i Nira Yuval-Davis’ begreber om politisering af tilhørsforhold viser vores analyse, hvordan forestillinger om danskhed og dertilhørende danske værdier gøres til centrale argumenter i den politiske debat, som fører til politisk regulering af en velbesøgt sundhedsfremmende fritidsaktivitet. Debatten om kønsopdelt svømning understreger, at værdier såsom individuel valgfrihed eller religionsfrihed, som indtil for nyligt prægede den politiske praksis i nordiske velfærdsregimer, afløses af danskhed som den altoverskyggende værdiramme.

AB - I 2016 og 2017 skabte kvindesvømning – et tilbud, der tiltrækker mest, men ikke udelukkende etniske minoritetskvinder – intens debat i hele Danmark. Denne artikel fokuserer på den politiske debat i Aarhus Byråd, der førte til en beslutning om, at der i kommunens svømmehaller ikke må være kønsopdelt svømning i den offentlige åbningstid. Formålet med artiklen er at undersøge, hvordan en fritidsaktivitet som kvindesvømning blev til et problem i 2016, som krævede en langvarig debat og et politisk indgreb. Med udgangspunkt i Nira Yuval-Davis’ begreber om politisering af tilhørsforhold viser vores analyse, hvordan forestillinger om danskhed og dertilhørende danske værdier gøres til centrale argumenter i den politiske debat, som fører til politisk regulering af en velbesøgt sundhedsfremmende fritidsaktivitet. Debatten om kønsopdelt svømning understreger, at værdier såsom individuel valgfrihed eller religionsfrihed, som indtil for nyligt prægede den politiske praksis i nordiske velfærdsregimer, afløses af danskhed som den altoverskyggende værdiramme.

UR - https://rauli.cbs.dk/index.php/dansksociologi/issue/archive

UR - http://dansksociologi.dk/2018/12/nyeste-nummer-af-dansk-sociologi-nr-3-aargang-29-2018-er-udkommet/

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 29

SP - 45

EP - 63

JO - Dansk Sociologi

JF - Dansk Sociologi

SN - 0905-5908

IS - 3

ER -