Abstrakt

Tillid er ikke længere kun et spørgsmål, der har akademisk interesse. I stigende grad er det også blevet et emne, der har politikere og meningsdanneres bevågenhed. Tillid er endda blevet et politisk mål. I denne politiske diskussion ses den danske befolknings høje niveau af såvel gensidig tillid som institutionel tillid ofte som et resultat af en fælles historie og homogen kultur. Med regeringsgrundlaget ”Danmark 2020” som eksempel forsøger artiklen at levere en teoretisk funderet kritik af denne fremherskende forståelse. Artiklen demonstrerer, at perspektivet om moraldannende fællesskaber privilegerer en bestemt forståelse af tillid - og underspiller eller overser helt centrale aspekter ved tillidsfænomenet: Det gælder således spørgsmålet om, hvilke grupper i samfundet, der erfarer, at deres interesser er indbefattet i andres interesser. Det gælder spørgsmålet om samfundsinstitutioners evne og kapacitet til at reducere sårbarhed og usikkerhed. Og det gælder spørgsmålet om adgang til og kontrol over forskellige former for ressourcer, der kan fungere som en baggrund af sikkerhed at falde tilbage på. Artiklens afsluttende pointe er, at en for ensidig fokusering på betydningen af moral er forbundet med en vis risiko for, at mistilliden mellem samfundets ’ingroups’ og dets ’outgroups’ kan blive forstærket.
Nøgleord: tillid, moral, indbefattede interesser, sårbarhed, usikkerhed
OriginalsprogDansk
TidsskriftDansk Sociologi
Vol/bind22
Udgave nummer2
Sider (fra-til)47-63
Antal sider17
ISSN0905-5908
StatusUdgivet - 2011

Emneord

  • tillid
  • usikkerhed
  • sårbarhed
  • indbefattede interesser
  • moral

Citationsformater