Tiltrækning, fastholdelse og ledelse af frivillige i idrætsforeninger

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Abstract

Der anvendes i stadig større omfang frivillige i forbindelse med ydelser, der traditionelt har været betalt eller støttet af det offentlige, og stadig flere anvender deres tid som frivillige særligt blandt den voksende gruppe af ældre borgere. Det større udbud af muligheder for at gøre en frivillig indsats på forskellige områder har medført, at nogle af de traditionelle frivillige foreninger har oplevet det vanskeligere at rekruttere frivillige. Men mange ledere i idrætsforeninger har ikke bevidsthed om, at ledelse er vigtig for at få foreningen til at fungere godt, og at der i dag i langt højre grad gælder de samme mekanismer, som der gør på arbejdsmarkedet. Vi argumenterer for, at man som frivillig leder kan skabe resultater, hvis man er bevidst om og bruger tre former for fokus: et indre fokus, fokus på andre og et ydre fokus. Det kan hjælpe den frivillige leder med at agere som en professionel leder, der med passion skal udleve idrætsforeningens mission, omsætte den til en strategi, som kan motivere de frivillige, ved at de udfordres og involveres i beslutningstagningen, så de kan se en mening i det, der foregår, indgå i nye sociale netværk og fællesskaber og samtidig have det sjovt.
OriginalsprogDansk
TidsskriftSamfundslederskab i Skandinavien
Vol/bind35
Udgave nummer5
Sider (fra-til)380-399
Antal sider20
ISSN0900-8322
DOI
StatusUdgivet - 27 okt. 2020

Emneord

  • Ledelse af frivillige, idrætsforeninger, tiltrækning, fastholdelse, motivation

Citationsformater