Trafikale effekter af stationsnær lokalisering i hovedstadsområdet 2017: - første rapport med hovedresultater og analyser

Peter Hartoft-Nielsen, Ida Maria Reiter

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

77 Downloads (Pure)

Resumé

Projektet analyserer transportadfærd mellem bopæl og arbejdsplads blandt ca. 20.000 medarbejdere på 117 større kontorarbejdspladser i hovedstadsområdet. Formålet er at belyse, hvordan lokalisering af arbejdspladser og bopæl påvirker transportadfærd, herunder effekter af stationsnær lokalisering.
Data omhandler transport den 10. januar 2017 og rummer oplysninger om transportmiddelvalg, rejselængder, ærinder undervejs og baggrundsvariable som indkomst, køn, adgang til bil, bopæl etc.
I undersøgelsen indgår stort set lige mange virksomheder i København og uden for i omegnskommunerne omfattende et bredt udsnit af lokaliseringer i hovedstadsområdet.
De 117 kontorarbejdspladser er kategoriseret efter deres tilgængelighed med bil (god, middel, knap så god) og gangafstande til nærmeste station på det overordnede banenet. Bopæl er kategoriseret efter beliggenhed i fingerbystrukturen og afstand til nærmeste station på det overordnede banenet.
Analyserne viser, at der er en klar trafikal effekt af stationsnær lokalisering af større kontorarbejdspladser i form af en højere markedsandel for den kollektive transport og mindre kørsel i bil. Stationsnær lokalisering har en lang række positive effekter i forhold til trafik, trængsel, mobilitet, økonomi, miljø og klima, og kan have positive effekter i forhold til arbejdsmarked og vækst, ejendomsmarked og investeringssikkerhed samt bykvalitet. De negative konsekvenser af ikke-stationsnær lokalisering – belastning af vejnet, trængsel, barrierer, støj og luftforurening - er oftest langt større uden for arbejdspladskommunen end i arbejdspladskommunen.
Projektet sætter tal på størrelsesorden af de trafikale effekter. Stationsnær lokalisering af større kontorarbejdspladser indebærer, at der er dobbelt så mange af de ansatte, der benytter kollektiv transport i den daglige pendling, og at ansatte i gennemsnit dagligt kører 10 til 15 km kortere i bil.
Trafikale effekter af stationsnær lokalisering opnås ved lokalisering nær en station på det overordnede banenet betjent af S-tog, regionaltog eller metro inden for Fingerbyen. Effekten er større ved lokalisering nær en station på Ringbanen end nær en station på en af radialbanerne. Det hænger sammen med en bedre tilgængelighed for bosatte i alle byfingrene og hele håndfladen. Effekten af stationsnær lokalisering af større kontorarbejdspladser rækker generelt op til 600 meters gangafstand fra en station. Er omgivelserne bymæssige, som f.eks. i de ydre bykvarterer i København og i Lyngby by, rækker effekten op til gangafstande på 700 til 800 meter fra en station. Der er ikke fundet tilsvarende trafikale effekter af lokalisering af større kontorarbejdspladser nær lokalbanestationer eller velbetjente busknudepunkter. De trafikale effekter af stationsnær lokalisering forstærkes, når der er begrænset tilgængelighed med bil til arbejdspladsen, f.eks. i form af parkeringsafgifter, tidsbegrænset parkering eller begrænset udbud af parkeringspladser. De opdaterede resultater anno 2017 er i tråd med tidligere undersøgelser baseret på data fra 90’erne og starten af 00’erne.
Undersøgelsen viser, at der også er betydelige trafikale effekter af stationsnær lokalisering af boliger. Ligger en bolig tæt på en station, er der flere, der benytter kollektiv transport i den daglige pendling i myldretiden, mens færre benytter bil. Effekten af stationsnær arbejdspladslokalisering forstærkes således af stationsnær boliglokalisering. Isoleret set vurderes effekter af stationsnær arbejdspladslokalisering at være størst, ligesom afstandsfølsomheden er størst ved stationsnær arbejdspladslokalisering.
OriginalsprogDansk
Antal sider119
StatusUdgivet - 10 okt. 2017

Citer dette

@book{aa15a2ddc65e4c0e9cab1bc22c3d1059,
title = "Trafikale effekter af stationsn{\ae}r lokalisering i hovedstadsomr{\aa}det 2017: - f{\o}rste rapport med hovedresultater og analyser",
abstract = "Projektet analyserer transportadf{\ae}rd mellem bop{\ae}l og arbejdsplads blandt ca. 20.000 medarbejdere p{\aa} 117 st{\o}rre kontorarbejdspladser i hovedstadsomr{\aa}det. Form{\aa}let er at belyse, hvordan lokalisering af arbejdspladser og bop{\ae}l p{\aa}virker transportadf{\ae}rd, herunder effekter af stationsn{\ae}r lokalisering.Data omhandler transport den 10. januar 2017 og rummer oplysninger om transportmiddelvalg, rejsel{\ae}ngder, {\ae}rinder undervejs og baggrundsvariable som indkomst, k{\o}n, adgang til bil, bop{\ae}l etc. I unders{\o}gelsen indg{\aa}r stort set lige mange virksomheder i K{\o}benhavn og uden for i omegnskommunerne omfattende et bredt udsnit af lokaliseringer i hovedstadsomr{\aa}det.De 117 kontorarbejdspladser er kategoriseret efter deres tilg{\ae}ngelighed med bil (god, middel, knap s{\aa} god) og gangafstande til n{\ae}rmeste station p{\aa} det overordnede banenet. Bop{\ae}l er kategoriseret efter beliggenhed i fingerbystrukturen og afstand til n{\ae}rmeste station p{\aa} det overordnede banenet.Analyserne viser, at der er en klar trafikal effekt af stationsn{\ae}r lokalisering af st{\o}rre kontorarbejdspladser i form af en h{\o}jere markedsandel for den kollektive transport og mindre k{\o}rsel i bil. Stationsn{\ae}r lokalisering har en lang r{\ae}kke positive effekter i forhold til trafik, tr{\ae}ngsel, mobilitet, {\o}konomi, milj{\o} og klima, og kan have positive effekter i forhold til arbejdsmarked og v{\ae}kst, ejendomsmarked og investeringssikkerhed samt bykvalitet. De negative konsekvenser af ikke-stationsn{\ae}r lokalisering – belastning af vejnet, tr{\ae}ngsel, barrierer, st{\o}j og luftforurening - er oftest langt st{\o}rre uden for arbejdspladskommunen end i arbejdspladskommunen.Projektet s{\ae}tter tal p{\aa} st{\o}rrelsesorden af de trafikale effekter. Stationsn{\ae}r lokalisering af st{\o}rre kontorarbejdspladser indeb{\ae}rer, at der er dobbelt s{\aa} mange af de ansatte, der benytter kollektiv transport i den daglige pendling, og at ansatte i gennemsnit dagligt k{\o}rer 10 til 15 km kortere i bil.Trafikale effekter af stationsn{\ae}r lokalisering opn{\aa}s ved lokalisering n{\ae}r en station p{\aa} det overordnede banenet betjent af S-tog, regionaltog eller metro inden for Fingerbyen. Effekten er st{\o}rre ved lokalisering n{\ae}r en station p{\aa} Ringbanen end n{\ae}r en station p{\aa} en af radialbanerne. Det h{\ae}nger sammen med en bedre tilg{\ae}ngelighed for bosatte i alle byfingrene og hele h{\aa}ndfladen. Effekten af stationsn{\ae}r lokalisering af st{\o}rre kontorarbejdspladser r{\ae}kker generelt op til 600 meters gangafstand fra en station. Er omgivelserne bym{\ae}ssige, som f.eks. i de ydre bykvarterer i K{\o}benhavn og i Lyngby by, r{\ae}kker effekten op til gangafstande p{\aa} 700 til 800 meter fra en station. Der er ikke fundet tilsvarende trafikale effekter af lokalisering af st{\o}rre kontorarbejdspladser n{\ae}r lokalbanestationer eller velbetjente busknudepunkter. De trafikale effekter af stationsn{\ae}r lokalisering forst{\ae}rkes, n{\aa}r der er begr{\ae}nset tilg{\ae}ngelighed med bil til arbejdspladsen, f.eks. i form af parkeringsafgifter, tidsbegr{\ae}nset parkering eller begr{\ae}nset udbud af parkeringspladser. De opdaterede resultater anno 2017 er i tr{\aa}d med tidligere unders{\o}gelser baseret p{\aa} data fra 90’erne og starten af 00’erne.Unders{\o}gelsen viser, at der ogs{\aa} er betydelige trafikale effekter af stationsn{\ae}r lokalisering af boliger. Ligger en bolig t{\ae}t p{\aa} en station, er der flere, der benytter kollektiv transport i den daglige pendling i myldretiden, mens f{\ae}rre benytter bil. Effekten af stationsn{\ae}r arbejdspladslokalisering forst{\ae}rkes s{\aa}ledes af stationsn{\ae}r boliglokalisering. Isoleret set vurderes effekter af stationsn{\ae}r arbejdspladslokalisering at v{\ae}re st{\o}rst, ligesom afstandsf{\o}lsomheden er st{\o}rst ved stationsn{\ae}r arbejdspladslokalisering.",
author = "Peter Hartoft-Nielsen and Reiter, {Ida Maria}",
year = "2017",
month = "10",
day = "10",
language = "Dansk",

}

Trafikale effekter af stationsnær lokalisering i hovedstadsområdet 2017 : - første rapport med hovedresultater og analyser. / Hartoft-Nielsen, Peter; Reiter, Ida Maria.

2017. 119 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

TY - RPRT

T1 - Trafikale effekter af stationsnær lokalisering i hovedstadsområdet 2017

T2 - - første rapport med hovedresultater og analyser

AU - Hartoft-Nielsen, Peter

AU - Reiter, Ida Maria

PY - 2017/10/10

Y1 - 2017/10/10

N2 - Projektet analyserer transportadfærd mellem bopæl og arbejdsplads blandt ca. 20.000 medarbejdere på 117 større kontorarbejdspladser i hovedstadsområdet. Formålet er at belyse, hvordan lokalisering af arbejdspladser og bopæl påvirker transportadfærd, herunder effekter af stationsnær lokalisering.Data omhandler transport den 10. januar 2017 og rummer oplysninger om transportmiddelvalg, rejselængder, ærinder undervejs og baggrundsvariable som indkomst, køn, adgang til bil, bopæl etc. I undersøgelsen indgår stort set lige mange virksomheder i København og uden for i omegnskommunerne omfattende et bredt udsnit af lokaliseringer i hovedstadsområdet.De 117 kontorarbejdspladser er kategoriseret efter deres tilgængelighed med bil (god, middel, knap så god) og gangafstande til nærmeste station på det overordnede banenet. Bopæl er kategoriseret efter beliggenhed i fingerbystrukturen og afstand til nærmeste station på det overordnede banenet.Analyserne viser, at der er en klar trafikal effekt af stationsnær lokalisering af større kontorarbejdspladser i form af en højere markedsandel for den kollektive transport og mindre kørsel i bil. Stationsnær lokalisering har en lang række positive effekter i forhold til trafik, trængsel, mobilitet, økonomi, miljø og klima, og kan have positive effekter i forhold til arbejdsmarked og vækst, ejendomsmarked og investeringssikkerhed samt bykvalitet. De negative konsekvenser af ikke-stationsnær lokalisering – belastning af vejnet, trængsel, barrierer, støj og luftforurening - er oftest langt større uden for arbejdspladskommunen end i arbejdspladskommunen.Projektet sætter tal på størrelsesorden af de trafikale effekter. Stationsnær lokalisering af større kontorarbejdspladser indebærer, at der er dobbelt så mange af de ansatte, der benytter kollektiv transport i den daglige pendling, og at ansatte i gennemsnit dagligt kører 10 til 15 km kortere i bil.Trafikale effekter af stationsnær lokalisering opnås ved lokalisering nær en station på det overordnede banenet betjent af S-tog, regionaltog eller metro inden for Fingerbyen. Effekten er større ved lokalisering nær en station på Ringbanen end nær en station på en af radialbanerne. Det hænger sammen med en bedre tilgængelighed for bosatte i alle byfingrene og hele håndfladen. Effekten af stationsnær lokalisering af større kontorarbejdspladser rækker generelt op til 600 meters gangafstand fra en station. Er omgivelserne bymæssige, som f.eks. i de ydre bykvarterer i København og i Lyngby by, rækker effekten op til gangafstande på 700 til 800 meter fra en station. Der er ikke fundet tilsvarende trafikale effekter af lokalisering af større kontorarbejdspladser nær lokalbanestationer eller velbetjente busknudepunkter. De trafikale effekter af stationsnær lokalisering forstærkes, når der er begrænset tilgængelighed med bil til arbejdspladsen, f.eks. i form af parkeringsafgifter, tidsbegrænset parkering eller begrænset udbud af parkeringspladser. De opdaterede resultater anno 2017 er i tråd med tidligere undersøgelser baseret på data fra 90’erne og starten af 00’erne.Undersøgelsen viser, at der også er betydelige trafikale effekter af stationsnær lokalisering af boliger. Ligger en bolig tæt på en station, er der flere, der benytter kollektiv transport i den daglige pendling i myldretiden, mens færre benytter bil. Effekten af stationsnær arbejdspladslokalisering forstærkes således af stationsnær boliglokalisering. Isoleret set vurderes effekter af stationsnær arbejdspladslokalisering at være størst, ligesom afstandsfølsomheden er størst ved stationsnær arbejdspladslokalisering.

AB - Projektet analyserer transportadfærd mellem bopæl og arbejdsplads blandt ca. 20.000 medarbejdere på 117 større kontorarbejdspladser i hovedstadsområdet. Formålet er at belyse, hvordan lokalisering af arbejdspladser og bopæl påvirker transportadfærd, herunder effekter af stationsnær lokalisering.Data omhandler transport den 10. januar 2017 og rummer oplysninger om transportmiddelvalg, rejselængder, ærinder undervejs og baggrundsvariable som indkomst, køn, adgang til bil, bopæl etc. I undersøgelsen indgår stort set lige mange virksomheder i København og uden for i omegnskommunerne omfattende et bredt udsnit af lokaliseringer i hovedstadsområdet.De 117 kontorarbejdspladser er kategoriseret efter deres tilgængelighed med bil (god, middel, knap så god) og gangafstande til nærmeste station på det overordnede banenet. Bopæl er kategoriseret efter beliggenhed i fingerbystrukturen og afstand til nærmeste station på det overordnede banenet.Analyserne viser, at der er en klar trafikal effekt af stationsnær lokalisering af større kontorarbejdspladser i form af en højere markedsandel for den kollektive transport og mindre kørsel i bil. Stationsnær lokalisering har en lang række positive effekter i forhold til trafik, trængsel, mobilitet, økonomi, miljø og klima, og kan have positive effekter i forhold til arbejdsmarked og vækst, ejendomsmarked og investeringssikkerhed samt bykvalitet. De negative konsekvenser af ikke-stationsnær lokalisering – belastning af vejnet, trængsel, barrierer, støj og luftforurening - er oftest langt større uden for arbejdspladskommunen end i arbejdspladskommunen.Projektet sætter tal på størrelsesorden af de trafikale effekter. Stationsnær lokalisering af større kontorarbejdspladser indebærer, at der er dobbelt så mange af de ansatte, der benytter kollektiv transport i den daglige pendling, og at ansatte i gennemsnit dagligt kører 10 til 15 km kortere i bil.Trafikale effekter af stationsnær lokalisering opnås ved lokalisering nær en station på det overordnede banenet betjent af S-tog, regionaltog eller metro inden for Fingerbyen. Effekten er større ved lokalisering nær en station på Ringbanen end nær en station på en af radialbanerne. Det hænger sammen med en bedre tilgængelighed for bosatte i alle byfingrene og hele håndfladen. Effekten af stationsnær lokalisering af større kontorarbejdspladser rækker generelt op til 600 meters gangafstand fra en station. Er omgivelserne bymæssige, som f.eks. i de ydre bykvarterer i København og i Lyngby by, rækker effekten op til gangafstande på 700 til 800 meter fra en station. Der er ikke fundet tilsvarende trafikale effekter af lokalisering af større kontorarbejdspladser nær lokalbanestationer eller velbetjente busknudepunkter. De trafikale effekter af stationsnær lokalisering forstærkes, når der er begrænset tilgængelighed med bil til arbejdspladsen, f.eks. i form af parkeringsafgifter, tidsbegrænset parkering eller begrænset udbud af parkeringspladser. De opdaterede resultater anno 2017 er i tråd med tidligere undersøgelser baseret på data fra 90’erne og starten af 00’erne.Undersøgelsen viser, at der også er betydelige trafikale effekter af stationsnær lokalisering af boliger. Ligger en bolig tæt på en station, er der flere, der benytter kollektiv transport i den daglige pendling i myldretiden, mens færre benytter bil. Effekten af stationsnær arbejdspladslokalisering forstærkes således af stationsnær boliglokalisering. Isoleret set vurderes effekter af stationsnær arbejdspladslokalisering at være størst, ligesom afstandsfølsomheden er størst ved stationsnær arbejdspladslokalisering.

M3 - Rapport

BT - Trafikale effekter af stationsnær lokalisering i hovedstadsområdet 2017

ER -