Trampeklaverer og Klatrexylofoner: fantasi, sanser og kommunikation

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelFormidling

Abstract

Hvad er en legeplads? Nogen gange er det et klatrestativ af stål og en karrusel. Eller en gynge, en sandkasse og en rutsjebane. Skal der tænkes sanser og sanseintegration ind, skal en legeplads efter min mening være noget med sand, græs, vand, bevægelse, balance, hårdt, blødt, op, ned. Som underviser og supervisor på musikterapiuddannelsen glæder det mig når musikterapistuderende i praktik fortæller om musikterapisessioner der foregik i en skov, på en legeplads eller et helt andet sted, og hvor der blev leget med lyde og musik på andet end de traditionelle musikinstrumenter. Ofte skal børnene hjælpes til at eksperimentere med lydlegene, og musikterapeuten har brug for at introducere enkle spilleregler, som barnet bliver fanget af. Når børnene først har fanget dem sammen med terapeuten, er målet at de også prøver dem af i deres leg med andre børn. Og så er de i fuld gang med at udvikle deres kommunikative evner, fint hjulpet på vej i et musikterapeutisk forløb.
Børnene kan have brug for at afprøve legene og spillereglerne på nøjagtig de samme instrumenter, som de har brugt med musikterapeuten. Og så kan det være et problem hvis musikterapien er foregået i et adskilt rum uden mulighed for senere at lege med de samme ting med andre børn. Er det foregået på et fællesareal, er det nemmere for barnet at overføre legene og bruge dem med jævnaldrende. Mulighederne er der når der også tænkes i utraditionelle musikinstrumenter, og her er Søren Brunjolfs et rigtig godt bud. Se de eventyrlige legeplads-instrumenter på www.brunjolf.dk
OriginalsprogDansk
TidsskriftDansk Musikterapi
Vol/bind9
Udgave nummer1
ISSN1603-8800
StatusUdgivet - 1 maj 2012

Citationsformater