Tre traditioner i dansk økolitteratur

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Resumé

Litteraturen udgør et særligt forestillings- og refleksionsrum, hvor verdenssyn, menneskeopfattelser, værdier og erkendelser kan brydes, genforhandles og ikke mindst nytænkes, og hvor oplevelser og erfaringer med naturen og klimakrisen kan gøres sanselige og nærværende for os. I artiklen skitserer jeg tre økolitterære traditioner, der gør dette på hver deres måde. Den første, økocentrisk naturlyrik, sætter naturen i centrum og skriver om menneskets samhørighed og forbundethed med omgivelserne. Den handler ikke direkte om den globale klimakrise eller plasticforurening og kan af den grund forekomme anakronistisk og tilbageskuende, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Sådanne digte kan nemlig give os nye briller at se verden med, så vi får øje på ellers underkendte sider af tilværelsen og på den måde kan de opstille nye virkelighedsbilleder og etiske idealer, der kan være brugbare, hvis vi skal ændre vores nuværende destruktive levevis. Den anden, miljø- og klimakriselitteratur, forholder sig omvendt direkte og kritisk til de økologiske og klimamæssige udfordringer og kan virke alarmerende, samtidig med at den kan udforske den ambivalente, usikre og svært begribelige situation, vi befinder os i. Og den tredje, økologisk kropslitteratur, afdækker de ofte uforudsigelige og uønskede bevægelser, udvekslinger og sammenkoblinger, der finder sted på tværs af den menneskelige krop og den ikke-menneskelige materialitet. Denne litteratur har derfor en særlig mulighed for at gøre det begribeligt for os, at mennesket er gennemtrængt af stoffer og kræfter, som vi ikke fuldt ud kan kontrollere eller forklare; at vi, om vi vil det eller ej, altid er indblandet i og sammenvævet med det, vi lettere fejlagtigt kalder ”omgivelserne”.
Sådanne forskellige litterære udforskninger synes fundamentale, hvis vi vil prøve at forstå klimakrisen, hvorfor vi er havnet her, og hvordan vi måske kommer videre.
OriginalsprogDansk
TidsskriftDansk Noter
Udgave nummer4
Sider (fra-til)8-11
ISSN0107-1424
StatusUdgivet - dec. 2017

Emneord

  • Økokritik
  • Knud Sørensen
  • Lea Marie Løppenthin
  • Thorkild Bjørnvig
  • litteratur
  • poesi
  • økolitteratur
  • naturlyrik
  • krop
  • klimakrise
  • Antropocæn
  • miljølitteratur
  • økocentrisk naturlyrik
  • klimadigte
  • klimakriselitteratur
  • økologisk kropslitteratur
  • kropslitteratur

Citer dette

@article{3ed9bf7adb1443ca86ced8c60af9b6a6,
title = "Tre traditioner i dansk {\o}kolitteratur",
abstract = "Litteraturen udg{\o}r et s{\ae}rligt forestillings- og refleksionsrum, hvor verdenssyn, menneskeopfattelser, v{\ae}rdier og erkendelser kan brydes, genforhandles og ikke mindst nyt{\ae}nkes, og hvor oplevelser og erfaringer med naturen og klimakrisen kan g{\o}res sanselige og n{\ae}rv{\ae}rende for os. I artiklen skitserer jeg tre {\o}kolitter{\ae}re traditioner, der g{\o}r dette p{\aa} hver deres m{\aa}de. Den f{\o}rste, {\o}kocentrisk naturlyrik, s{\ae}tter naturen i centrum og skriver om menneskets samh{\o}righed og forbundethed med omgivelserne. Den handler ikke direkte om den globale klimakrise eller plasticforurening og kan af den grund forekomme anakronistisk og tilbageskuende, men det er ikke n{\o}dvendigvis tilf{\ae}ldet. S{\aa}danne digte kan nemlig give os nye briller at se verden med, s{\aa} vi f{\aa}r {\o}je p{\aa} ellers underkendte sider af tilv{\ae}relsen og p{\aa} den m{\aa}de kan de opstille nye virkelighedsbilleder og etiske idealer, der kan v{\ae}re brugbare, hvis vi skal {\ae}ndre vores nuv{\ae}rende destruktive levevis. Den anden, milj{\o}- og klimakriselitteratur, forholder sig omvendt direkte og kritisk til de {\o}kologiske og klimam{\ae}ssige udfordringer og kan virke alarmerende, samtidig med at den kan udforske den ambivalente, usikre og sv{\ae}rt begribelige situation, vi befinder os i. Og den tredje, {\o}kologisk kropslitteratur, afd{\ae}kker de ofte uforudsigelige og u{\o}nskede bev{\ae}gelser, udvekslinger og sammenkoblinger, der finder sted p{\aa} tv{\ae}rs af den menneskelige krop og den ikke-menneskelige materialitet. Denne litteratur har derfor en s{\ae}rlig mulighed for at g{\o}re det begribeligt for os, at mennesket er gennemtr{\ae}ngt af stoffer og kr{\ae}fter, som vi ikke fuldt ud kan kontrollere eller forklare; at vi, om vi vil det eller ej, altid er indblandet i og sammenv{\ae}vet med det, vi lettere fejlagtigt kalder ”omgivelserne”.S{\aa}danne forskellige litter{\ae}re udforskninger synes fundamentale, hvis vi vil pr{\o}ve at forst{\aa} klimakrisen, hvorfor vi er havnet her, og hvordan vi m{\aa}ske kommer videre.",
keywords = "{\O}kokritik, Knud S{\o}rensen, Lea Marie L{\o}ppenthin, Thorkild Bj{\o}rnvig, litteratur, poesi, {\o}kolitteratur, naturlyrik, krop, klimakrise, Antropoc{\ae}n, milj{\o}litteratur, {\o}kocentrisk naturlyrik, klimadigte, klimakriselitteratur, {\o}kologisk kropslitteratur, kropslitteratur",
author = "Martin Gregersen",
year = "2017",
month = "12",
language = "Dansk",
pages = "8--11",
journal = "Dansk Noter",
issn = "0107-1424",
publisher = "Dansklaererforeningen. Det/Almene Gymnasium og H F",
number = "4",

}

Tre traditioner i dansk økolitteratur. / Gregersen, Martin.

I: Dansk Noter, Nr. 4, 12.2017, s. 8-11.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Tre traditioner i dansk økolitteratur

AU - Gregersen, Martin

PY - 2017/12

Y1 - 2017/12

N2 - Litteraturen udgør et særligt forestillings- og refleksionsrum, hvor verdenssyn, menneskeopfattelser, værdier og erkendelser kan brydes, genforhandles og ikke mindst nytænkes, og hvor oplevelser og erfaringer med naturen og klimakrisen kan gøres sanselige og nærværende for os. I artiklen skitserer jeg tre økolitterære traditioner, der gør dette på hver deres måde. Den første, økocentrisk naturlyrik, sætter naturen i centrum og skriver om menneskets samhørighed og forbundethed med omgivelserne. Den handler ikke direkte om den globale klimakrise eller plasticforurening og kan af den grund forekomme anakronistisk og tilbageskuende, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Sådanne digte kan nemlig give os nye briller at se verden med, så vi får øje på ellers underkendte sider af tilværelsen og på den måde kan de opstille nye virkelighedsbilleder og etiske idealer, der kan være brugbare, hvis vi skal ændre vores nuværende destruktive levevis. Den anden, miljø- og klimakriselitteratur, forholder sig omvendt direkte og kritisk til de økologiske og klimamæssige udfordringer og kan virke alarmerende, samtidig med at den kan udforske den ambivalente, usikre og svært begribelige situation, vi befinder os i. Og den tredje, økologisk kropslitteratur, afdækker de ofte uforudsigelige og uønskede bevægelser, udvekslinger og sammenkoblinger, der finder sted på tværs af den menneskelige krop og den ikke-menneskelige materialitet. Denne litteratur har derfor en særlig mulighed for at gøre det begribeligt for os, at mennesket er gennemtrængt af stoffer og kræfter, som vi ikke fuldt ud kan kontrollere eller forklare; at vi, om vi vil det eller ej, altid er indblandet i og sammenvævet med det, vi lettere fejlagtigt kalder ”omgivelserne”.Sådanne forskellige litterære udforskninger synes fundamentale, hvis vi vil prøve at forstå klimakrisen, hvorfor vi er havnet her, og hvordan vi måske kommer videre.

AB - Litteraturen udgør et særligt forestillings- og refleksionsrum, hvor verdenssyn, menneskeopfattelser, værdier og erkendelser kan brydes, genforhandles og ikke mindst nytænkes, og hvor oplevelser og erfaringer med naturen og klimakrisen kan gøres sanselige og nærværende for os. I artiklen skitserer jeg tre økolitterære traditioner, der gør dette på hver deres måde. Den første, økocentrisk naturlyrik, sætter naturen i centrum og skriver om menneskets samhørighed og forbundethed med omgivelserne. Den handler ikke direkte om den globale klimakrise eller plasticforurening og kan af den grund forekomme anakronistisk og tilbageskuende, men det er ikke nødvendigvis tilfældet. Sådanne digte kan nemlig give os nye briller at se verden med, så vi får øje på ellers underkendte sider af tilværelsen og på den måde kan de opstille nye virkelighedsbilleder og etiske idealer, der kan være brugbare, hvis vi skal ændre vores nuværende destruktive levevis. Den anden, miljø- og klimakriselitteratur, forholder sig omvendt direkte og kritisk til de økologiske og klimamæssige udfordringer og kan virke alarmerende, samtidig med at den kan udforske den ambivalente, usikre og svært begribelige situation, vi befinder os i. Og den tredje, økologisk kropslitteratur, afdækker de ofte uforudsigelige og uønskede bevægelser, udvekslinger og sammenkoblinger, der finder sted på tværs af den menneskelige krop og den ikke-menneskelige materialitet. Denne litteratur har derfor en særlig mulighed for at gøre det begribeligt for os, at mennesket er gennemtrængt af stoffer og kræfter, som vi ikke fuldt ud kan kontrollere eller forklare; at vi, om vi vil det eller ej, altid er indblandet i og sammenvævet med det, vi lettere fejlagtigt kalder ”omgivelserne”.Sådanne forskellige litterære udforskninger synes fundamentale, hvis vi vil prøve at forstå klimakrisen, hvorfor vi er havnet her, og hvordan vi måske kommer videre.

KW - Økokritik

KW - Knud Sørensen

KW - Lea Marie Løppenthin

KW - Thorkild Bjørnvig

KW - litteratur

KW - poesi

KW - økolitteratur

KW - naturlyrik

KW - krop

KW - klimakrise

KW - Antropocæn

KW - miljølitteratur

KW - økocentrisk naturlyrik

KW - klimadigte

KW - klimakriselitteratur

KW - økologisk kropslitteratur

KW - kropslitteratur

M3 - Tidsskriftartikel

SP - 8

EP - 11

JO - Dansk Noter

JF - Dansk Noter

SN - 0107-1424

IS - 4

ER -