Tv-analysens metodologi - en oversigt

Publikation: Bidrag til bog/antologi/rapport/konference proceedingBidrag til bog/antologiForskningpeer review

Abstrakt

Det indledende kapitel giver en oversigt over de vigtigste teoretiske tilgange og analyseredskaber, der er udviklet inden for tv-teori. Udgangspunktet er, at mediet er under hastig forandring i kraft af digitalisering, mediekonvergens og transnationalisering, der har medført omfattende ændringer i såvel produktion som reception og distribution. En overordnet diskussion af historiografisk analyse samt værdien af medie- og tv-historiske synsvinkler danner optakt. I forbindelse med tv-mediets karakter fremhæver Agger de muligheder, som en fænomenologisk tilgang tilbyder ved at pege på fjernsynets funktion i hverdagslivet og dets indbyggede dobbelthed af tid og sted. Netop de usynlige mekanismer bag produktionen har fremprovokeret tv-forskningens interesse for, hvordan mediesystemer og produktionskulturer fungerer. Forholdet mellem disse tilgange og begreber som format, koncept og serialitet inddrager hun i de følgende afsnit – sammen med ændringerne i distributionsformerne, der er vigtige for at forstå den aktuelle udvikling. Agger fremhæver også, at traditionelle tilgange som kvalitet og æstetik er uundværlige i tv-analyse. Det samme gælder receptionsforskningens begreber. Kapitlet afrundes med en overvejelse over analysestrategier.
OriginalsprogDansk
TitelTV-analyse
RedaktørerGunhild Agger, Jørgen Riber Christensen, Louise Brix Jacobsen
Antal sider26
UdgivelsesstedAarhus
ForlagSystime Academic
Publikationsdato7 nov. 2018
Sider15-41
Artikelnummer2
Kapitel2
ISBN (Trykt)978-87-616-9477-5
StatusUdgivet - 7 nov. 2018
NavnMÆRKK – Æstetik og Kommunikation
Nummer7
ISSN2245-2818

Emneord

  • tv-analyse, metodologi

Citationsformater