Tvivl som trigger for læring: Et pædagogisk perspektiv på læring i omsorgsarbejdet

Denne afhandling undersøger eksperimentelt og kollaborativt, hvordan tvivl kommer til udtryk og kan fungere som trigger for læring i og på tværs af kontekster i ældreplejens omsorgsarbejde. Inspireret af Deweys pragmatiske læringsfilosofi antages tvivl som trigger for læring gennem en refleksiv samarbejdsform defineret som samskabende udforskning. Noddings omsorgsetiske filosofi inspirerer til at analysere det nære møde mellem omsorgsmedarbejdere og beboere som en empatisk udveksling. Herfra udvikles en terminologi omkring pædagogikkens formålsstyring, relationalitet og kontingens og ’nuets pædagogik’ som betegnelse af omsorgsmedarbejderens etiske og æstetiske justering til omsorgssituationen. Afhandlingen peger på, at omsorgsmedarbejderne mangler rum og redskaber til at indgå i en refleksiv samarbejdsform, og at tvivlen derfor lever i skyggen af den organisatoriske praksis i uformelle samtaler-i-arbejdet. Afprøvninger viser, at tvivlen med fordel kan anerkendes og afpersonaliseres, så håndteringen af tvivlen kan fællesgøres og professionaliseres. Analyserne viser dog også, at aspekter af relationalitet (magt, autoritet og hensyn), tidslighed (tempo og samtidighed) og indstilling (tillid, åbenhed) kan gøre det vanskeligt for de involverede kropsligt at registrere og verbalt at omsætte æstetiske kvaliteter af deres erfaringer og at agere som lærende sammen.