Uddannelse og oplysning i de danske flygtningelejre efter Anden Verdenskrig

Da den tyske besættelsesmagt i Danmark kapitulerede i maj 1945, befandt der sig flere hundrede tusinde tyske flygtninge i landet. De var kommet fra de østligste dele af Tyskland, hvor mange civile flygtede vestover af frygt for de russiske soldater. De fleste tyske mænd var indkaldt til militæret, så flygtningene var mest kvinder, børn og ældre mennesker, og de måtte blive i Danmark flere år efter afslutningen af krigen. De boede i flygtningelejre rundt om i landet, afsondret fra det danske samfund. Det var en vanskelig situation. At vende hjem til Tyskland var foreløbig ikke muligt, og de fleste flygtninges hjemegn ville fremover slet ikke være en del af Tyskland. Efter besættelsen var der også modvilje mod tyskere i befolkningen. Men de danske myndigheder anerkendte, at man havde et ansvar for flygtningene. Man oprettede en flygtningeadministration, som skulle sikre ordnede forhold og menneskeværdige vilkår i lejrene, og man organiserede også skole, undervisning og oplysning i lejrene.
Det er undervisningen og oplysningsarbejdet i flygtningelejrene, denne bog handler om. Bogen beskriver og analyserer de danske myndigheders mål og planer og de aktiviteter, man satte i gang. Samtidig belyses de idemæssige forudsætninger for indsatsen og de tyske flygtninges oplevelser af skole- og oplysningsaktiviteterne i en hverdag præget af trange forhold, usikkerhed, savnet af familie og hjemland og isolation fra det danske samfund.