Udenlandsk fond i indenlandsk skatteretlig optik: Særligt om det EU-retlige aspekt

Artiklen analyserer, hvorfor det er nødvendigt at inddrage EU-retten, når national skatteret skal bedømme, om en fond (dvs. en selvejende institution) med hjemsted i et andet EU/EØS-land kan godkendes som et selvstændigt skattesubjekt. I hvert fald i Danmark har kvalifikationen af den udenlandske fond hidtil været foretaget på baggrund af rent national skatteret. Artiklen påviser, at det er nødvendigt at inddrage EU-retten i bedømmelsen, idet det vil indebære en hindring (restriktion) for etableringsretten og kapitalbevægelserne, hvis fonden underkendes som ”rette indkomstmodtager” af de indtægter, der er tilgået fonden. En sådan restriktion skal kunne retfærdiggøres ud fra tvingende hensyn, egnethed og proportionalitet. - Artiklen konkluderer, at en beskatning af fondens stifter af fondens indtægter, som han fondsretligt er afskåret fra at modtage fra fonden, er en unødigt vidtgående restriktion (hindring) for etableringsfriheden og kapitalbevægelserne, og at de danske skattemyndigheders og Landsskatterettens afgørelser i SKM 2015.458 LSK også af denne grund er forkerte, samt at der i dansk skatteretlig praksis hidtil ikke er sket den fornødne inddragelse af EU-retten. Mens dette måske har været mindre iøjnefaldende i afgørelser om fonde med hjemsted i fx Liechtenstein, viser uholdbarheden i den danske praksis sig nu for alvor med afgørelsen i SKM 2015.458 LSK, hvor en hollandsk fond underkendtes som rette indkomstmodtager, uanset at de hollandske fondsregler grundlæggende forekommer lige så betryggende som de danske i henseende til at værne mod selvbåndlæggelse mv.