Udkantsdanmark: Avisernes (med)produktion af Nordjyllands territorielle stigma

Helene Pristed Nielsen, Sascha Christensen

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

Resumé

Artiklen undersøger hvordan Region Nordjylland (NJ) beskrives i medierne og hvordan diskursen om Udkanten dominerer avisernes fremstilling af regionen . Baggrunden herfor er en interesse for social ulighed, og i denne sammenhæng Wacquants begreb om territorielt stigma (1996, 2007). Wacquant føjer ‘place of residence’ til listen over sociale karakteristika, der kan hæmme et individs muligheder, idet ”territorial infamy displays properties analogous to those of bodily, moral, and tribal stigmata” (2007: 67). Det er vores udgangspunkt, at diskursen om Udkantsdanmark er en del af et territorielt stigma. I Gunnar Lind Haase Svendsens studie af italesættelsen af ’udkanten’ fra 1996-2011 ses fx en gennem de seneste år stigende anvendelse af termer som ’den rådne banan’ og ’Udkantsdanmark’ i medierne (Svendsen 2013: 12). Dette stigma forbindes med flere dele af Danmark (se bl.a. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2010). Men sammenfatter man de tre officielle definitioner af yderområder, nemlig Planloven, Fødevareministeriets Landdistriktsprogram 2007-13 samt EU's strukturfondsmidler, fremgår det at NJ er den region med flest yderområder, idet alle kommuner med undtagelse af Aalborg er omfattet af mindst én af disse definitioner (Stedet Tæller 2011: 2).
OriginalsprogDansk
TidsskriftPraktiske Grunde: Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab
Vol/bind2013
Udgave nummer3
Sider (fra-til)5-20
Antal sider16
ISSN1902-2271
StatusUdgivet - 2013

Fingerprint

Denmark
newspaper
discourse
place of residence
social inequality

Bibliografisk note

Artiklen er udarbejdet i forbindelse med projektet 'Den globale udkant - køn diversitet og mobilitet' som er støttet af Det Obelske Familiefond

Emneord

  • territorielt stigma
  • Udkantsdanmark
  • medieanalyse
  • frame analysis
  • nordjylland
  • Diskursanalyse

Citer dette

@article{325556408d0646d98b024f51cae4b417,
title = "Udkantsdanmark: Avisernes (med)produktion af Nordjyllands territorielle stigma",
abstract = "Artiklen unders{\o}ger hvordan Region Nordjylland (NJ) beskrives i medierne og hvordan diskursen om Udkanten dominerer avisernes fremstilling af regionen . Baggrunden herfor er en interesse for social ulighed, og i denne sammenh{\ae}ng Wacquants begreb om territorielt stigma (1996, 2007). Wacquant f{\o}jer ‘place of residence’ til listen over sociale karakteristika, der kan h{\ae}mme et individs muligheder, idet ”territorial infamy displays properties analogous to those of bodily, moral, and tribal stigmata” (2007: 67). Det er vores udgangspunkt, at diskursen om Udkantsdanmark er en del af et territorielt stigma. I Gunnar Lind Haase Svendsens studie af itales{\ae}ttelsen af ’udkanten’ fra 1996-2011 ses fx en gennem de seneste {\aa}r stigende anvendelse af termer som ’den r{\aa}dne banan’ og ’Udkantsdanmark’ i medierne (Svendsen 2013: 12). Dette stigma forbindes med flere dele af Danmark (se bl.a. Arbejderbev{\ae}gelsens Erhvervsr{\aa}d 2010). Men sammenfatter man de tre officielle definitioner af yderomr{\aa}der, nemlig Planloven, F{\o}devareministeriets Landdistriktsprogram 2007-13 samt EU's strukturfondsmidler, fremg{\aa}r det at NJ er den region med flest yderomr{\aa}der, idet alle kommuner med undtagelse af Aalborg er omfattet af mindst {\'e}n af disse definitioner (Stedet T{\ae}ller 2011: 2).",
keywords = "territorielt stigma, Udkantsdanmark, medieanalyse, frame analysis, nordjylland, Diskursanalyse, territorial stigma, peripheral regions, Media analysis, frame analysis, North Denmark, discourse analysis",
author = "{Pristed Nielsen}, Helene and Sascha Christensen",
note = "Artiklen er udarbejdet i forbindelse med projektet 'Den globale udkant - k{\o}n diversitet og mobilitet' som er st{\o}ttet af Det Obelske Familiefond",
year = "2013",
language = "Dansk",
volume = "2013",
pages = "5--20",
journal = "Praktiske Grunde: Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab",
issn = "1902-2271",
publisher = "Hexis - Nordisk forum for kultur- og samfundsvidenskab",
number = "3",

}

Udkantsdanmark: Avisernes (med)produktion af Nordjyllands territorielle stigma. / Pristed Nielsen, Helene; Christensen, Sascha.

I: Praktiske Grunde: Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab, Bind 2013, Nr. 3, 2013, s. 5-20.

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

TY - JOUR

T1 - Udkantsdanmark: Avisernes (med)produktion af Nordjyllands territorielle stigma

AU - Pristed Nielsen, Helene

AU - Christensen, Sascha

N1 - Artiklen er udarbejdet i forbindelse med projektet 'Den globale udkant - køn diversitet og mobilitet' som er støttet af Det Obelske Familiefond

PY - 2013

Y1 - 2013

N2 - Artiklen undersøger hvordan Region Nordjylland (NJ) beskrives i medierne og hvordan diskursen om Udkanten dominerer avisernes fremstilling af regionen . Baggrunden herfor er en interesse for social ulighed, og i denne sammenhæng Wacquants begreb om territorielt stigma (1996, 2007). Wacquant føjer ‘place of residence’ til listen over sociale karakteristika, der kan hæmme et individs muligheder, idet ”territorial infamy displays properties analogous to those of bodily, moral, and tribal stigmata” (2007: 67). Det er vores udgangspunkt, at diskursen om Udkantsdanmark er en del af et territorielt stigma. I Gunnar Lind Haase Svendsens studie af italesættelsen af ’udkanten’ fra 1996-2011 ses fx en gennem de seneste år stigende anvendelse af termer som ’den rådne banan’ og ’Udkantsdanmark’ i medierne (Svendsen 2013: 12). Dette stigma forbindes med flere dele af Danmark (se bl.a. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2010). Men sammenfatter man de tre officielle definitioner af yderområder, nemlig Planloven, Fødevareministeriets Landdistriktsprogram 2007-13 samt EU's strukturfondsmidler, fremgår det at NJ er den region med flest yderområder, idet alle kommuner med undtagelse af Aalborg er omfattet af mindst én af disse definitioner (Stedet Tæller 2011: 2).

AB - Artiklen undersøger hvordan Region Nordjylland (NJ) beskrives i medierne og hvordan diskursen om Udkanten dominerer avisernes fremstilling af regionen . Baggrunden herfor er en interesse for social ulighed, og i denne sammenhæng Wacquants begreb om territorielt stigma (1996, 2007). Wacquant føjer ‘place of residence’ til listen over sociale karakteristika, der kan hæmme et individs muligheder, idet ”territorial infamy displays properties analogous to those of bodily, moral, and tribal stigmata” (2007: 67). Det er vores udgangspunkt, at diskursen om Udkantsdanmark er en del af et territorielt stigma. I Gunnar Lind Haase Svendsens studie af italesættelsen af ’udkanten’ fra 1996-2011 ses fx en gennem de seneste år stigende anvendelse af termer som ’den rådne banan’ og ’Udkantsdanmark’ i medierne (Svendsen 2013: 12). Dette stigma forbindes med flere dele af Danmark (se bl.a. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 2010). Men sammenfatter man de tre officielle definitioner af yderområder, nemlig Planloven, Fødevareministeriets Landdistriktsprogram 2007-13 samt EU's strukturfondsmidler, fremgår det at NJ er den region med flest yderområder, idet alle kommuner med undtagelse af Aalborg er omfattet af mindst én af disse definitioner (Stedet Tæller 2011: 2).

KW - territorielt stigma

KW - Udkantsdanmark

KW - medieanalyse

KW - frame analysis

KW - nordjylland

KW - Diskursanalyse

KW - territorial stigma

KW - peripheral regions

KW - Media analysis

KW - frame analysis

KW - North Denmark

KW - discourse analysis

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 2013

SP - 5

EP - 20

JO - Praktiske Grunde: Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab

JF - Praktiske Grunde: Nordisk tidsskrift for kultur- og samfundsvidenskab

SN - 1902-2271

IS - 3

ER -