Udpegning af risikolokaliteter på det tosporede vejnet i åbent land baseret på data om vejens karakteristika: Revideret udgave

I det stedbestemte trafiksikkerhedsarbejde har udpegning og udbedring af sorte pletter (identificering, analyse samt udbedring af risikolokaliteter på vejnettet) siden 1970’erne været en af de primære aktiviteter. Imidlertid er sortpletarbejdet med årene blevet vanskeligere af to grunde: Dels er de mest markante sorte pletter identificeret og afhjulpet, de resterende er mindre markante og effekten af foranstaltninger mindre. Dels baseres sortpletarbejde i Danmark på en stadig mindre del af det reelle antal trafikulykker. Mørketallet i den officielle ulykkesstatistik er nemlig steget, og registreringsgraden er siden 2001 faldet fra, at 18,5 % af de tilskadekomne, der behandles på skadestue, også blev registreret i den officielle ulykkesstatstik, til at andelen, der blev registreret i 2011, er nede på 10 %.

De danske vejmyndigheder, heraf særligt kommunerne, har derfor vanskeligt ved at udpege sorte pletter i dag, særligt ude i det åbne land. Det betyder, at de står overfor det paradoks, at de ikke kan udpege og udbedre sorte pletter på landevejene, selvom 2/3 af de trafikdræbte omkommer i ulykker der sker på veje i det åbne land. Der er behov for ny viden om, hvorledes vejmyndighederne systematisk kan gribe arbejdet an med at forhindre alvorlige ulykker idet åbne land.

I afhandlingen præsenteres en praktisk anvendelig ikke-uheldsbaseret metode til udpegning af risikolokaliteter. Udviklingen af metoden tager udgangspunkt i en statistisk analyse af sammenhængen mellem vejkarakteristika og den politiregistrerede uheldsforekomst på det tosporede sekundære vejnet i tre kommuner i Danmark. Metodens praktiske anvendelighed er testet hos to kommuner. Projektet er støttet af seks danske kommuner, der har bidraget økonomisk samt deltaget i en faglig følgegruppe til projektet.