Udvikling og nye tendenser i danske bofællesskaber. En analyse baseret på en opdateret kortlægning af danske bofællesskaber

Denne undersøgelse dokumenterer et hidtil uset boom i danske bofællesskaber i 2020’erne
efter et årti med stagnation. Siden 2020 er der etableret 162 nye bofællesskaber og næsten
8.200 boliger—svarende til næsten fire nye boliger om dagen. Ved udgangen af 2025 var
der 613 bofællesskaber i Danmark, som tilsammen repræsenterede mere end 18.000
boliger, hvilket betyder, at 26 % af alle bofællesskabsprojekter og 45 % af alle boliger i
bofællesskaber er opført siden 2020. For at sætte denne vækst i perspektiv har hvert år
siden 2020 haft flere nye boliger i bofællesskabsprojekter end hele 2010’erne tilsammen.
Denne vækst forventes at fortsætte. Med 22 nye bofællesskabsprojekter planlagt til åbning i
2026 med over 1.200 nye boliger vil næsten halvdelen af alle bofællesskabsboliger i
Danmark være opført i 2020’erne.

Andelen af alle danske boliger, der findes i bofællesskaber, er mere end tredoblet siden
2000, herunder med en stigning på 50 % alene i de seneste fem år. I dag findes 0,64 % af
den danske boligmasse i bofællesskaber. Seniorbofællesskaber udgør 67 % af
fællesskaberne, mens aldersblandede bofællesskaber har oplevet en genopblomstring, og
nye økosamfund har haft stagnerende vækst. Størstedelen af bofællesskabsprojekterne er
opført enten uden for forstæderne (peri-urbane områder, 20–40 km fra en større by) eller i
landdistrikter (40–100 km fra en større by). Sammenlignet med det seneste boom i
begyndelsen og midten af 2000’erne er en mindre andel dog blevet opført i mindre byer med
under 10.000 indbyggere. Geografisk er væksten koncentreret i Region Sjælland og Region
Hovedstaden, hvor henholdsvis over 9 % og 5 % af det nye boligbyggeri de seneste fem år
har været bofællesskaber. Nordjylland har den laveste koncentration af bofællesskaber med
under 0,25 % af den samlede boligmasse og under 1 % af det nye boligbyggeri dedikeret til
bofællesskaber. Den højeste koncentration af beboere i bofællesskaber findes i Egedal og
Lejre, hvor mere end 3 % af boligerne indgår i bofællesskaber.

Aarhus og Odense Kommuner er fortsat stærkt repræsenteret i nye bofællesskabsprojekter,
men kommunerne omkring København har oplevet betydelig vækst i de senere år. I
kommuner som Lejre, Albertslund og Køge udgør bofællesskaber over 20 % af alle nye
boliger opført inden for de seneste fem år.

Boomet er primært et resultat af markedsmæssige transformationer i det danske
bofællesskabsmarked. I stedet for beboerdrevne initiativer er over 92 % af de nye
boligenheder siden 2020 etableret gennem “top-down”-initiativer, primært af developere og
almene boligorganisationer, som typisk udlejer frem for at sælge boligerne. Samtidig er den
gennemsnitlige størrelse på nye bofællesskaber i det seneste årti steget fra under 20 boliger
til over 50 boliger. Private udlejningsboliger i bofællesskaber, som i 1990’erne og 2000’erne
udgjorde mindre end 5 % af alle boliger, repræsenterer nu 64 % af de boliger, der er opført
siden 2020. Almene boliger er fortsat den næstmest udbredte ejerform med 18 %, men
denne andel er faldet fra over 50 % i 2000’erne og 2010’erne.

Under dette bofællesskabsboom har selve begrebet bofællesskab også udviklet sig,
herunder med fremkomsten af nye modeller som a) ’bofællesskab light’-projekter, der
reducerer forventningerne til deltagelse, b) nye projekter, som overtager mange af
bofællesskabets karakteristika, men undlader at anvende betegnelsen “bofællesskab” for at
undgå eventuelle negative konnotationer forbundet med fælles boformer, og c)
bofællesskabsprojekter, der er indlejret i større byudviklingsprojekter.