Understanding of Danish Passive Houses based on Pilot Project Comfort Houses

Denne afhandling er et samfinansieret ph.d.-projekt mellem Saint-Gobain Isover Scandinavia og Institut for Byggeri og Anlæg, Aalborg Universitet. Formålet med projektet er at undersøge begrebet passivhuse i Danmark. I flere år har forskning og udvikling af lavenergibyggeriet primært foregået i forskningsmiljøer og resultaterne har indtil nu kun i begrænset omfang været anvendt i praksis. En undtagelse er i Tyskland, Østrig og Schweiz, hvor bygningskonceptet passivhuse har fået relativt stor kommerciel succes. Da denne ph.d.-afhandling blev indledt var den danske byggebranche kun lige begyndt at interessere sig for passivhus konceptet, men mængden af viden på daværende tidspunkt var meget begrænset. For at fremskynde processen med at bygge danske passivhuse eller andre lavenergi byggerier tog Saint-Gobain Isover initiativet til pilotprojektet Komfort Husene, ti parcelhuse bygget som passivhuse. Saint-Gobain Isover ønskede at vidensdele med byggebranchen og andre interesserede, hvorved denne ph.d.-afhandling var en del af strategien.

For at konceptet passivhuse kan opnå en betydelig succes i Danmark postuleres det, at det er nødvendigt med en holistisk tilgang. Udover energibesparelser og nye konstruktive løsninger, mere kvalitative aspekter såsom arkitektur, hverdagsliv og fremtids levebehov skal integreres i den fremtidige forståelse af passivhuse.

Dette Ph.d. projekt har derfor sat sig for at undersøgelse følgende forskningsspørgsmål: Hvad kan erfaringerne fra Komfort Husene afklare om den fremtidige produktion og anvendelse af danske passivhuse?

Dette kan besvares gennem studier af forskellige studieemner for at kunne skabe en mere holistisk forståelse af begrebet både kvalitativt og kvantitativt. Hovedfokus vil ligge indenfor emnerne Designproces, Arkitektur og Hverdagslivet og Indeklima, hvilket vil svare på følgende underforskningsspørgsmål:

- Hvordan har konsortier bag Komfort Husene grebet designprocessen an i forhold til samarbejde, metode og værktøjer? Og hvilke barrierer og muligheder ligger inden for disse tilgange?

- Hvordan oplever beboerne i Komfort Husene passivhus arkitekturen og de tekniske systemer? Og har deres hverdagsliv ændret sig ved at flytte ind i et passivhus? I så fald hvordan?

- I hvor høj grad lever Komfort Huse op til et behageligt indeklima? Og hvordan opleve beboerne indeklimaet i Komfort Husene og tilpasningen af dette?

For at undersøge disse forhold flere typer analyser baseret på forskellige typer data, der har involveret forskellige slags aktører var nødvendig. Komfort Husene blev fulgt fra den første idé til den endelige udformning ved at deltage i workshops med konsortier og ved at interviewe de forskellige konsortier i projektet om designprocessen. Derudover blev byggeprocessen af husene fulgt, og mindst femogtyve håndværkere fra byggepladsen er blevet interviewet uformel. Der er taget tusindvis af billeder, som er brugt til at kommunikere projektet. Efter husene var færdiggjorte og beboerne flyttet ind, blev disse interviewet om både hvordan de
oplever arkitekturen, hvordan deres hverdag er i huset, og hvordan de oplever indeklimaet. Samtidig blev beboerne erfaringer sammenlignet med det målte indeklima, som derved vurderer både husets præstation i forhold til det forventede, men også beboernes adfærd og forståelse af indeklimaet.

Forskningen har resulteret i en liste af anbefalinger, som er vigtige for udformningen af fremtidige passivhuse i Danmark. For det første viser undersøgelsen, at den integrerede designproces er en velegnet designmetode når der designes passivhuse. Men for at støtte den integrerede design proces er der dog nogle omstændigheder, som er nødvendige: aktører i designteamet er nødt til at afstemme forventninger og blive enige om hvilke mål de går efter, der skal etableres en interesse i hinandens fagområder og endelig skal det være muligt at indarbejde de forskellige kompetencer i projektet fra begyndelsen af designprocessen.

I forhold til beboernes hverdagsliv, har nogle gennemgået forandringer efter at være flyttet ind i Komfort Husene, f.eks er brugen af gardin og/eller persienner blevet en del af deres hverdagspraksisser for at skabe privatliv i huset. Derudover er de fleste beboere nødsaget til at være bevidste om det termiske indeklima og anvendelse gardiner eller persienner aktivt. Desuden er naturlig ventilation blevet en fast del af den daglige praksis i sommerperioden for at reducere temperaturen. Information og viden om både teknologi og måden at bruge et passivhus på er derfor vigtigt for at konceptet kan blive en succes for både beboerne og miljøet.

Indeklimaet er forholdsvis behageligt i husene, men der er stadig plads til forbedringer, især i henhold til det termiske indeklima i sommerperioden, og efterklangstiden. Det dårlige indeklima er både et resultat af "dårligt" design og "forkert" brugeradfærd. Derfor har de undersøgte områder behov for mere fokus i fremtidig design og konstruktion af passivehuse: f.eks. tilstrækkelig analyse, der kan forudsige indeklimaet i huset i designprocessen, større fokus på beboernes hverdagsliv og adfærd, brugervenlige strategier, information, uddannelse og kommunikation til beboeren om, hvordan de skal leve i et passivhus.

Det komparative studie af de forskellige emner viser en høj grad af indbyrdes forbundenhed. En forbundenhed, der er større end vi er vant til, fordi passivhus er et andet koncept end konventionelle huse - fejl og adfærd, der ikke følger det projekterede vil have langt større påvirkning på udfaldet end designere og beboere er vant til. Denne forskning har belyst nogle af de væsentlige områder at fokusere på, når fremtidens passivhuse i Danmark skal designes. Resultaterne vil forhåbentlig bidrage til en mere holistisk tilgang til den fremtidige udvikling af passive og lavenergihuse.