Unge og online sociale netværk: En neksusanalytisk undersøgelse af medierede handlinger og offentlige diskurser

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

10743 Downloads (Pure)

Resumé

I denne ph.d.-afhandling udforskes 12-18-årige danske børn og unges brug af et af den seneste tids nyere internetfænomener: Online sociale netværk. De såkaldte sociale netværkssider (SNS’er) er internetbaserede mødesteder, hvor brugere via personaliserede profiler kan liste hinanden som venner og kommunikere og socialisere på tværs af fysiske og tidsmæssige begrænsninger. Afhandlingens hovedformål er at opnå en forståelse af, hvilke betydninger SNS’er som f.eks. Arto og Facebook har for de unge brugeres individuelle og sociale liv, og hvordan de anvender disse sider som en del af deres hverdag. For at undersøge dette tages der udgangspunkt i en stor mængde af forskelligt datamateriale. Det primære datamateriale udgøres af fem års etnografisk engagement og deltagende observationer inden for feltet samt et omfattende kvalitativt spørgeskema om de oplevelser, som 12-18-årige danske unge har på sociale netværkssider. Dermed befinder afhandlingen sig både på et aktørniveau og et diskursniveau, idet den dels udforsker de centrale handlinger, som de unge brugere udfører på tværs af sociale netværkssider, og dels analyserer den måde, hvorpå de italesætter deres konkrete brug og oplevelser.

Teoretisk er afhandlingen placeret inden for det diskursanalytiske felt med neksusanalyse som den primære teoretiske og metodologiske tilgang. Neksusanalysen adskiller sig fra andre diskursanalytiske retninger ved som udgangspunkt at fokusere på centrale medierede handlinger, som sociale aktører udfører inden for et løst forbundet fællesskab kaldet et ’nexus of practice’ (frem for udelukkende at fokusere på diskurser). Begrebet nexus of practice dækker over det felt, hvor mennesker, diskurser og kulturelle artefakter krydser og munder ud i social handling. I afhandlingen tilgås og analyseres danske børn og unges brug af sociale netværkssider som et nexus of practice, hvor formålet er at finde frem til de mest centrale medierede handlinger og diskurscyklusser inden for feltet. Rent praktisk foregår dette over tre faser; en engagementsfase, en navigationsfase og en forandringsfase. Engagementsfasen udgøres af dataindsamling, etnografisk tilstedeværelse og opnåelse af en ’zone of identification’. Navigationsfasen består i at organisere, dokumentere og analysere de forskellige datamaterialer, mens den sidste fase, forandringsfasen, er et refleksivt blik på, hvorledes neksusanalysens resultater kan påvirke eller være medvirkende til at forandre det overordnede nexus of practice.

På baggrund af et grundigt engagement i neksusanalysens første fase er afhandlingens navigationsfase organiseret i form af tre analytiske temaer, som repræsenterer de mest centrale diskurscyklusser inden for feltet. At praktisere venskab er en naturaliseret del af danske unges brug af sociale netværkssider, og i første analysetema analyseres de centrale medierede handlinger, som brugerne – ofte helt per automatik – udfører for at danne eller vedligeholde sociale relationer. Her diskuteres det bl.a., hvad der karakteriserer et venskab på nettet, og hvordan de unges brug af SNS’er er med til at ændre den klassiske forståelse af venskabsbegrebet. I andet analysetema undersøges en helt særlige kommunikationsform, som har vist sig at eksistere imellem bedste venner eller veninder på sociale netværkssider. Her er de unges sprog præget af en decideret kærlighedsdiskurs, og sætningen ”Jeg elsker dig” optræder jævnligt i deres kommunikation. Det diskuteres, hvilke forskellige funktioner denne ’følelseskommunikation’ har, og hvad det betyder, at den ofte er offentlig tilgængelig eller strategisk synligt placeret på de unges profiler. I forlængelse heraf argumenteres der bl.a. for, at de unge brugere i kraft af deres følelseskommunikative handlinger bliver medkonstruktører af hinandens identitet, som i afhandlingen karakteriseres som en ’open source’ netværksidentitet. I sidste analysetema undersøges det, hvorledes unge håndterer de ubehagelige oplevelser, som de indimellem har, når de anvender sociale netværkssider og internettet generelt. Her tages der udgangspunkt i, hvordan de unge selv oplever og omtaler de risici, der kan være forbundet med deres SNS-brug, og hvilke strategier de benytter for at navigere imellem de positive og de ubehagelige oplevelser. Analysen viser, hvordan unge befinder sig i et spændingsfelt imellem deres egne konkrete og lokale oplevelser og de offentlige diskurser, som omgiver deres brug af nye medier. I forlængelse af dette argumenteres der for, at unge har et behov for, at deres lokale (og oftest positive) oplevelser bliver forstået og taget seriøst. Dette har i særdeleshed været tydeligt på et tidspunkt i historien, hvor sociale netværkssider stadig var et nyt fænomen (forbeholdt unge), og hvor den offentlige debat primært handlede om udefrakommende farer eller risici.

Afslutningsvist diskuteres dette forhold imellem medierede handlinger og offentlige diskurser på et mere overordnet plan. Som en del af neksusanalysens forandringsfase diskuteres det bl.a., hvordan denne ph.d.-afhandling og formidling af empirisk forankret forskning kan være medvirkende til at skabe større forståelse i den offentlige debat for danske unges brug af online sociale netværk.
OriginalsprogDansk
ForlagInstitut for Kommunikation, Aalborg Universitet
Antal sider388
StatusUdgivet - 2010

Citer dette

@phdthesis{b3f2bcdef68942ba8d594f7a22dd6aed,
title = "Unge og online sociale netv{\ae}rk: En neksusanalytisk unders{\o}gelse af medierede handlinger og offentlige diskurser",
abstract = "I denne ph.d.-afhandling udforskes 12-18-{\aa}rige danske b{\o}rn og unges brug af et af den seneste tids nyere internetf{\ae}nomener: Online sociale netv{\ae}rk. De s{\aa}kaldte sociale netv{\ae}rkssider (SNS’er) er internetbaserede m{\o}desteder, hvor brugere via personaliserede profiler kan liste hinanden som venner og kommunikere og socialisere p{\aa} tv{\ae}rs af fysiske og tidsm{\ae}ssige begr{\ae}nsninger. Afhandlingens hovedform{\aa}l er at opn{\aa} en forst{\aa}else af, hvilke betydninger SNS’er som f.eks. Arto og Facebook har for de unge brugeres individuelle og sociale liv, og hvordan de anvender disse sider som en del af deres hverdag. For at unders{\o}ge dette tages der udgangspunkt i en stor m{\ae}ngde af forskelligt datamateriale. Det prim{\ae}re datamateriale udg{\o}res af fem {\aa}rs etnografisk engagement og deltagende observationer inden for feltet samt et omfattende kvalitativt sp{\o}rgeskema om de oplevelser, som 12-18-{\aa}rige danske unge har p{\aa} sociale netv{\ae}rkssider. Dermed befinder afhandlingen sig b{\aa}de p{\aa} et akt{\o}rniveau og et diskursniveau, idet den dels udforsker de centrale handlinger, som de unge brugere udf{\o}rer p{\aa} tv{\ae}rs af sociale netv{\ae}rkssider, og dels analyserer den m{\aa}de, hvorp{\aa} de itales{\ae}tter deres konkrete brug og oplevelser.Teoretisk er afhandlingen placeret inden for det diskursanalytiske felt med neksusanalyse som den prim{\ae}re teoretiske og metodologiske tilgang. Neksusanalysen adskiller sig fra andre diskursanalytiske retninger ved som udgangspunkt at fokusere p{\aa} centrale medierede handlinger, som sociale akt{\o}rer udf{\o}rer inden for et l{\o}st forbundet f{\ae}llesskab kaldet et ’nexus of practice’ (frem for udelukkende at fokusere p{\aa} diskurser). Begrebet nexus of practice d{\ae}kker over det felt, hvor mennesker, diskurser og kulturelle artefakter krydser og munder ud i social handling. I afhandlingen tilg{\aa}s og analyseres danske b{\o}rn og unges brug af sociale netv{\ae}rkssider som et nexus of practice, hvor form{\aa}let er at finde frem til de mest centrale medierede handlinger og diskurscyklusser inden for feltet. Rent praktisk foreg{\aa}r dette over tre faser; en engagementsfase, en navigationsfase og en forandringsfase. Engagementsfasen udg{\o}res af dataindsamling, etnografisk tilstedev{\ae}relse og opn{\aa}else af en ’zone of identification’. Navigationsfasen best{\aa}r i at organisere, dokumentere og analysere de forskellige datamaterialer, mens den sidste fase, forandringsfasen, er et refleksivt blik p{\aa}, hvorledes neksusanalysens resultater kan p{\aa}virke eller v{\ae}re medvirkende til at forandre det overordnede nexus of practice. P{\aa} baggrund af et grundigt engagement i neksusanalysens f{\o}rste fase er afhandlingens navigationsfase organiseret i form af tre analytiske temaer, som repr{\ae}senterer de mest centrale diskurscyklusser inden for feltet. At praktisere venskab er en naturaliseret del af danske unges brug af sociale netv{\ae}rkssider, og i f{\o}rste analysetema analyseres de centrale medierede handlinger, som brugerne – ofte helt per automatik – udf{\o}rer for at danne eller vedligeholde sociale relationer. Her diskuteres det bl.a., hvad der karakteriserer et venskab p{\aa} nettet, og hvordan de unges brug af SNS’er er med til at {\ae}ndre den klassiske forst{\aa}else af venskabsbegrebet. I andet analysetema unders{\o}ges en helt s{\ae}rlige kommunikationsform, som har vist sig at eksistere imellem bedste venner eller veninder p{\aa} sociale netv{\ae}rkssider. Her er de unges sprog pr{\ae}get af en decideret k{\ae}rlighedsdiskurs, og s{\ae}tningen ”Jeg elsker dig” optr{\ae}der j{\ae}vnligt i deres kommunikation. Det diskuteres, hvilke forskellige funktioner denne ’f{\o}lelseskommunikation’ har, og hvad det betyder, at den ofte er offentlig tilg{\ae}ngelig eller strategisk synligt placeret p{\aa} de unges profiler. I forl{\ae}ngelse heraf argumenteres der bl.a. for, at de unge brugere i kraft af deres f{\o}lelseskommunikative handlinger bliver medkonstrukt{\o}rer af hinandens identitet, som i afhandlingen karakteriseres som en ’open source’ netv{\ae}rksidentitet. I sidste analysetema unders{\o}ges det, hvorledes unge h{\aa}ndterer de ubehagelige oplevelser, som de indimellem har, n{\aa}r de anvender sociale netv{\ae}rkssider og internettet generelt. Her tages der udgangspunkt i, hvordan de unge selv oplever og omtaler de risici, der kan v{\ae}re forbundet med deres SNS-brug, og hvilke strategier de benytter for at navigere imellem de positive og de ubehagelige oplevelser. Analysen viser, hvordan unge befinder sig i et sp{\ae}ndingsfelt imellem deres egne konkrete og lokale oplevelser og de offentlige diskurser, som omgiver deres brug af nye medier. I forl{\ae}ngelse af dette argumenteres der for, at unge har et behov for, at deres lokale (og oftest positive) oplevelser bliver forst{\aa}et og taget seri{\o}st. Dette har i s{\ae}rdeleshed v{\ae}ret tydeligt p{\aa} et tidspunkt i historien, hvor sociale netv{\ae}rkssider stadig var et nyt f{\ae}nomen (forbeholdt unge), og hvor den offentlige debat prim{\ae}rt handlede om udefrakommende farer eller risici. Afslutningsvist diskuteres dette forhold imellem medierede handlinger og offentlige diskurser p{\aa} et mere overordnet plan. Som en del af neksusanalysens forandringsfase diskuteres det bl.a., hvordan denne ph.d.-afhandling og formidling af empirisk forankret forskning kan v{\ae}re medvirkende til at skabe st{\o}rre forst{\aa}else i den offentlige debat for danske unges brug af online sociale netv{\ae}rk.",
author = "Larsen, {Malene Charlotte}",
year = "2010",
language = "Dansk",
publisher = "Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet",

}

Unge og online sociale netværk : En neksusanalytisk undersøgelse af medierede handlinger og offentlige diskurser. / Larsen, Malene Charlotte.

Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet, 2010. 388 s.

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportPh.d.-afhandlingForskning

TY - BOOK

T1 - Unge og online sociale netværk

T2 - En neksusanalytisk undersøgelse af medierede handlinger og offentlige diskurser

AU - Larsen, Malene Charlotte

PY - 2010

Y1 - 2010

N2 - I denne ph.d.-afhandling udforskes 12-18-årige danske børn og unges brug af et af den seneste tids nyere internetfænomener: Online sociale netværk. De såkaldte sociale netværkssider (SNS’er) er internetbaserede mødesteder, hvor brugere via personaliserede profiler kan liste hinanden som venner og kommunikere og socialisere på tværs af fysiske og tidsmæssige begrænsninger. Afhandlingens hovedformål er at opnå en forståelse af, hvilke betydninger SNS’er som f.eks. Arto og Facebook har for de unge brugeres individuelle og sociale liv, og hvordan de anvender disse sider som en del af deres hverdag. For at undersøge dette tages der udgangspunkt i en stor mængde af forskelligt datamateriale. Det primære datamateriale udgøres af fem års etnografisk engagement og deltagende observationer inden for feltet samt et omfattende kvalitativt spørgeskema om de oplevelser, som 12-18-årige danske unge har på sociale netværkssider. Dermed befinder afhandlingen sig både på et aktørniveau og et diskursniveau, idet den dels udforsker de centrale handlinger, som de unge brugere udfører på tværs af sociale netværkssider, og dels analyserer den måde, hvorpå de italesætter deres konkrete brug og oplevelser.Teoretisk er afhandlingen placeret inden for det diskursanalytiske felt med neksusanalyse som den primære teoretiske og metodologiske tilgang. Neksusanalysen adskiller sig fra andre diskursanalytiske retninger ved som udgangspunkt at fokusere på centrale medierede handlinger, som sociale aktører udfører inden for et løst forbundet fællesskab kaldet et ’nexus of practice’ (frem for udelukkende at fokusere på diskurser). Begrebet nexus of practice dækker over det felt, hvor mennesker, diskurser og kulturelle artefakter krydser og munder ud i social handling. I afhandlingen tilgås og analyseres danske børn og unges brug af sociale netværkssider som et nexus of practice, hvor formålet er at finde frem til de mest centrale medierede handlinger og diskurscyklusser inden for feltet. Rent praktisk foregår dette over tre faser; en engagementsfase, en navigationsfase og en forandringsfase. Engagementsfasen udgøres af dataindsamling, etnografisk tilstedeværelse og opnåelse af en ’zone of identification’. Navigationsfasen består i at organisere, dokumentere og analysere de forskellige datamaterialer, mens den sidste fase, forandringsfasen, er et refleksivt blik på, hvorledes neksusanalysens resultater kan påvirke eller være medvirkende til at forandre det overordnede nexus of practice. På baggrund af et grundigt engagement i neksusanalysens første fase er afhandlingens navigationsfase organiseret i form af tre analytiske temaer, som repræsenterer de mest centrale diskurscyklusser inden for feltet. At praktisere venskab er en naturaliseret del af danske unges brug af sociale netværkssider, og i første analysetema analyseres de centrale medierede handlinger, som brugerne – ofte helt per automatik – udfører for at danne eller vedligeholde sociale relationer. Her diskuteres det bl.a., hvad der karakteriserer et venskab på nettet, og hvordan de unges brug af SNS’er er med til at ændre den klassiske forståelse af venskabsbegrebet. I andet analysetema undersøges en helt særlige kommunikationsform, som har vist sig at eksistere imellem bedste venner eller veninder på sociale netværkssider. Her er de unges sprog præget af en decideret kærlighedsdiskurs, og sætningen ”Jeg elsker dig” optræder jævnligt i deres kommunikation. Det diskuteres, hvilke forskellige funktioner denne ’følelseskommunikation’ har, og hvad det betyder, at den ofte er offentlig tilgængelig eller strategisk synligt placeret på de unges profiler. I forlængelse heraf argumenteres der bl.a. for, at de unge brugere i kraft af deres følelseskommunikative handlinger bliver medkonstruktører af hinandens identitet, som i afhandlingen karakteriseres som en ’open source’ netværksidentitet. I sidste analysetema undersøges det, hvorledes unge håndterer de ubehagelige oplevelser, som de indimellem har, når de anvender sociale netværkssider og internettet generelt. Her tages der udgangspunkt i, hvordan de unge selv oplever og omtaler de risici, der kan være forbundet med deres SNS-brug, og hvilke strategier de benytter for at navigere imellem de positive og de ubehagelige oplevelser. Analysen viser, hvordan unge befinder sig i et spændingsfelt imellem deres egne konkrete og lokale oplevelser og de offentlige diskurser, som omgiver deres brug af nye medier. I forlængelse af dette argumenteres der for, at unge har et behov for, at deres lokale (og oftest positive) oplevelser bliver forstået og taget seriøst. Dette har i særdeleshed været tydeligt på et tidspunkt i historien, hvor sociale netværkssider stadig var et nyt fænomen (forbeholdt unge), og hvor den offentlige debat primært handlede om udefrakommende farer eller risici. Afslutningsvist diskuteres dette forhold imellem medierede handlinger og offentlige diskurser på et mere overordnet plan. Som en del af neksusanalysens forandringsfase diskuteres det bl.a., hvordan denne ph.d.-afhandling og formidling af empirisk forankret forskning kan være medvirkende til at skabe større forståelse i den offentlige debat for danske unges brug af online sociale netværk.

AB - I denne ph.d.-afhandling udforskes 12-18-årige danske børn og unges brug af et af den seneste tids nyere internetfænomener: Online sociale netværk. De såkaldte sociale netværkssider (SNS’er) er internetbaserede mødesteder, hvor brugere via personaliserede profiler kan liste hinanden som venner og kommunikere og socialisere på tværs af fysiske og tidsmæssige begrænsninger. Afhandlingens hovedformål er at opnå en forståelse af, hvilke betydninger SNS’er som f.eks. Arto og Facebook har for de unge brugeres individuelle og sociale liv, og hvordan de anvender disse sider som en del af deres hverdag. For at undersøge dette tages der udgangspunkt i en stor mængde af forskelligt datamateriale. Det primære datamateriale udgøres af fem års etnografisk engagement og deltagende observationer inden for feltet samt et omfattende kvalitativt spørgeskema om de oplevelser, som 12-18-årige danske unge har på sociale netværkssider. Dermed befinder afhandlingen sig både på et aktørniveau og et diskursniveau, idet den dels udforsker de centrale handlinger, som de unge brugere udfører på tværs af sociale netværkssider, og dels analyserer den måde, hvorpå de italesætter deres konkrete brug og oplevelser.Teoretisk er afhandlingen placeret inden for det diskursanalytiske felt med neksusanalyse som den primære teoretiske og metodologiske tilgang. Neksusanalysen adskiller sig fra andre diskursanalytiske retninger ved som udgangspunkt at fokusere på centrale medierede handlinger, som sociale aktører udfører inden for et løst forbundet fællesskab kaldet et ’nexus of practice’ (frem for udelukkende at fokusere på diskurser). Begrebet nexus of practice dækker over det felt, hvor mennesker, diskurser og kulturelle artefakter krydser og munder ud i social handling. I afhandlingen tilgås og analyseres danske børn og unges brug af sociale netværkssider som et nexus of practice, hvor formålet er at finde frem til de mest centrale medierede handlinger og diskurscyklusser inden for feltet. Rent praktisk foregår dette over tre faser; en engagementsfase, en navigationsfase og en forandringsfase. Engagementsfasen udgøres af dataindsamling, etnografisk tilstedeværelse og opnåelse af en ’zone of identification’. Navigationsfasen består i at organisere, dokumentere og analysere de forskellige datamaterialer, mens den sidste fase, forandringsfasen, er et refleksivt blik på, hvorledes neksusanalysens resultater kan påvirke eller være medvirkende til at forandre det overordnede nexus of practice. På baggrund af et grundigt engagement i neksusanalysens første fase er afhandlingens navigationsfase organiseret i form af tre analytiske temaer, som repræsenterer de mest centrale diskurscyklusser inden for feltet. At praktisere venskab er en naturaliseret del af danske unges brug af sociale netværkssider, og i første analysetema analyseres de centrale medierede handlinger, som brugerne – ofte helt per automatik – udfører for at danne eller vedligeholde sociale relationer. Her diskuteres det bl.a., hvad der karakteriserer et venskab på nettet, og hvordan de unges brug af SNS’er er med til at ændre den klassiske forståelse af venskabsbegrebet. I andet analysetema undersøges en helt særlige kommunikationsform, som har vist sig at eksistere imellem bedste venner eller veninder på sociale netværkssider. Her er de unges sprog præget af en decideret kærlighedsdiskurs, og sætningen ”Jeg elsker dig” optræder jævnligt i deres kommunikation. Det diskuteres, hvilke forskellige funktioner denne ’følelseskommunikation’ har, og hvad det betyder, at den ofte er offentlig tilgængelig eller strategisk synligt placeret på de unges profiler. I forlængelse heraf argumenteres der bl.a. for, at de unge brugere i kraft af deres følelseskommunikative handlinger bliver medkonstruktører af hinandens identitet, som i afhandlingen karakteriseres som en ’open source’ netværksidentitet. I sidste analysetema undersøges det, hvorledes unge håndterer de ubehagelige oplevelser, som de indimellem har, når de anvender sociale netværkssider og internettet generelt. Her tages der udgangspunkt i, hvordan de unge selv oplever og omtaler de risici, der kan være forbundet med deres SNS-brug, og hvilke strategier de benytter for at navigere imellem de positive og de ubehagelige oplevelser. Analysen viser, hvordan unge befinder sig i et spændingsfelt imellem deres egne konkrete og lokale oplevelser og de offentlige diskurser, som omgiver deres brug af nye medier. I forlængelse af dette argumenteres der for, at unge har et behov for, at deres lokale (og oftest positive) oplevelser bliver forstået og taget seriøst. Dette har i særdeleshed været tydeligt på et tidspunkt i historien, hvor sociale netværkssider stadig var et nyt fænomen (forbeholdt unge), og hvor den offentlige debat primært handlede om udefrakommende farer eller risici. Afslutningsvist diskuteres dette forhold imellem medierede handlinger og offentlige diskurser på et mere overordnet plan. Som en del af neksusanalysens forandringsfase diskuteres det bl.a., hvordan denne ph.d.-afhandling og formidling af empirisk forankret forskning kan være medvirkende til at skabe større forståelse i den offentlige debat for danske unges brug af online sociale netværk.

M3 - Ph.d.-afhandling

BT - Unge og online sociale netværk

PB - Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

ER -