Unge på Kanten: Køn, Lokalitet og Uddannelse

Stine Thidemann Faber, Lotte Bloksgaard, Claus D. Hansen, Karina Torp Møller

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

1010 Downloads (Pure)

Abstrakt

I denne rapport fremlægges udvalgte hovedresultater fra projekt Unge på kanten – køn, lokalitet og uddannelse.

Formålet med dette projekt har været at tilvejebringe viden om, hvordan køn og lokalitet har betydning og spiller sammen, når det kommer til unges, og især drenges/unge mænds, valg og fravalg af ungdomsuddannelse. I en dansk kontekst er der indtil nu ikke megen viden om steders/lokaliteters betydning for unges valg og fravalg af uddannelse. Ved at forene et lokalitetsperspektiv med et kønsperspektiv tydeliggør nærværende rapport, at unges bopæl har betydning for deres holdning til og muligheder for at få en ungdomsuddannelse.

Projektet har været finansieret af Ministeriet for Ligestilling og Kirke, som i 2011 fremsatte en pulje på 10. mio. kr. til fremme af ligestilling med særligt fokus på at fastholde flere drenge i det danske uddannelsessystem og mere generelt søge at få brudt med det kønsopdelte uddannelsesvalg. Forskningsprojektet Unge på kanten – køn, lokalitet og uddannelse var et af de i alt 10 projekter, som blev igangsat for midler fra denne pulje.
OriginalsprogDansk
Antal sider103
Rekvirerende organisationMinisteriet for Ligestilling
StatusUdgivet - 2014

Citationsformater