13 Downloads (Pure)

Abstract

Denne rapport giver et overblik over både bestemmelserne samt alment teknisk fælleseje for vådrumssikring på tværs af de fire nordiske lande: Danmark, Norge, Sverige og Finland. I rapporten er der sammenlignet niveauer for vådrumssikring i de fire lande og undersøgt hvilke tiltag i de andre nordiske lande er gjort for at nedbringe antallet af vandskader relateret til vådrum. Analysen afsluttes med en vurdering af i hvilket omfang det almene tekniske fælleseje fra andre nordiske lande vil kunne anvendes under danske forhold.

Projektet blev igangsat af Social- og Boligstyrelsen (SBST), som også har ydet økonomisk støtte til projektet.

Overordnet ligger sikkerhedsniveauet for vådrumssikring ret ens i de nordiske lande, og især ligger det danske niveau tættest på det norske. I Sverige og i Finland ligger sikkerhedsniveauet over det danske i flere kategorier, mens det danske sikkerhedsniveau er højest kun i en enkelt kategori: Belastningsklasser.

Hvorvidt løsninger og anbefalinger fra de andre nordiske landes ATF kan overføres til og anvendes under danske forhold – såfremt de ikke allerede er en del af de danske løsninger og anbefalinger – blev opstillet og diskuteret. Fokus har især været på de forhold der er relevante for at fremme byggeri med biobaserede materialer, især med træ, og hvis der samtidigt er tale om praksis som har vist sig at kunne nedbringe risikoen for vandskader.

På baggrund af resultaterne fra denne analyse, anbefales især følgende tiltag, som samtidig vil kunne fremme både byggeri med træbaserede løsninger og fugtsikre vådrum:
- Forøgelse af sikkerhed omkring vandtætning ved dels at udbrede brugen af banevarer til vandtætning og dels at forøge kvaliteten af det vigtige vandtætningsarbejde ved systematisk opkvalificering og personcertificering af montører
- Større krav til både projekteringen og kvalifikationer af de rådgivere der står for projekteringen, kvalitetssikring samt dokumentation af processen.
OriginalsprogDansk
UdgivelsesstedKøbenhavn
ForlagInstitut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet
Antal sider54
ISBN (Elektronisk)978-87-94561-29-7
StatusUdgivet - jan. 2025
NavnBUILD Rapport
Nummer01
Vol/bind2025
ISSN2597-3118

Emneord

  • Vådrum
  • Fugt
  • vandskader
  • Træbyggeri
  • lovkrav
  • anvisninger
  • vandtætning
  • almen teknisk fælleseje

Citationsformater