Værktøj til benchmarking af energiforbrug i etageboligbebyggelser: Hovedrapport

Christian Holm Christiansen, Jørgen Rose, Jesper Kragh, Ole Michael Jensen, Mikael Grimmig, Claus Martin Hvenegaard

Publikation: Bog/antologi/afhandling/rapportRapportForskning

Abstract

Størrelsen af det målte varmeforbrug er væsentlig for igangsætning af tekniske forbedringer, styringsmæssige ændringer og informationstiltag i boligejendomme. I forbindelse med de nødvendige reduktioner af fossile brændsler i boligmassen er der brug for et værktøj til benchmarking og fremskrivning af forbrug, så indsatsen for forskellige typer af ejendomme kan prioriteres ud fra realistiske forventninger, baseret på sammenligninger af målte varmeforbrug.
Hertil kommer at den grønne omstilling ændrer fokus fra energiforbrug til forbrug af fossile brændsler, hvorfor CO2 bliver et vigtigt nøgletal.
Formålet med projektet er at udvikle et fremskrivnings- og benchmarkingværktøj baseret på et omfattende datagrundlag relateret til varmeforbrug i etageboligområder.
Værktøjet skal levere nøjagtige forudsigelser af fremtidige energiforbrug og CO2-emissioner for typiske etageejendomme. Herunder mulighed for at sammenholde den beregnede energimæssige effekt af energirenoveringsprojekter med målte erfaringstal fra andre lignende energirenoveringsprojekter.
Projektets undersøgelse retter sig mod:
- Administratorer og tekniske afdelinger for private udlejningsselskaber og boligselskaber
- Rådgivende ingeniører, bygherrerådgivere
- Ingeniør- og arkitektvirksomheder med ansvar for gennemførelsen af energirenoveringsprojekter, ESCO-ansvarlige
- Energiansvarlige, Driftsansvarlige
- Energiplanlæggere, forsyningsselskaber
OriginalsprogDansk
ForlagTeknologisk Institut
Antal sider50
StatusUdgivet - 11 nov. 2021

Emneord

  • Etageejendomme
  • Benchmark
  • Varmeforbrug

Citationsformater