Virker rygeloven?

 

Siden den 15. august 2007 har rygning med få undtagelser været forbudt i offentlige bygninger, barer og restauranter, samt på arbejdspladser i Danmark. Forventningen er, at dette vil motivere rygere til at stoppe, afholde unge fra at begynde at ryge, og beskytte befolkningen mod passiv rygning.

Vi studerede forekomsten af kardiovaskulære sygdomme i Danmark, idet vi forventede, at den lavere eksponering for tobaksrøg ville have en akut effekt på sygdomsforekomsten. Lignende studier fra USA (Sargent et al, 2004; Bartecchi et al, 2006) har vist op mod 40% reduktion i hjertetilfælde seks måneder efter indførelsen af en rygelov.

I Landspatientregistret identificerede vi alle daglige førstegangs tilfælde i Danmark fra den 15. august 2002 til den 15. august 2009 af følgende sygdomme: akut myokardieinfarkt (N=58.697), apopleksi (N=99.850) og venøs tromboembolisme (N=43.393).

Vi anvendte Poisson regressions analyser til at bestemme effekten af rygeloven og inddrog både trend- og sæsoneffekter. Analyserne blev gennemført samlet samt i køns- og aldersstrata.

For akut myokardie infarkt og apopleksi fandt vi ikke-signifikante reduktioner i sygdomsforekomsten på under 5% i alle strata efter rygelovens indførelse. For venøs tromboembolisme var der for både mænd og kvinder en signifikant ændring i sygdomsforekomsten fra en årlig stigning på 5% i sygdomsforekomsten før rygeforbuddet til et årligt fald på 1%.