Virtual Models Linked with Physical Components in Construction

Publikation: Ph.d.-afhandling

1508 Downloads (Pure)

Abstract

Anvendelsen af virtuelle modeller understøtter en fundamental ændring af gængs praksis i byggeriet. Det ændrer den primære informationsbærer (tegninger) fra at være simple manuelt udarbejdede afbildninger til at være visuelt realistiske digitale repræsentationer, som afspejler bygningen og dens omgivelsers opførsel og egenskaber. Det er i dag muligt og fornuftigt i praksis at udarbejde komplette virtuelle modeller af bygninger eller anlæg inden de udføres i virkeligheden. Førende arkitekter, ingeniører og entreprenører drager allerede nytte af det i dag, og skaber virtuelle modeller som detaljeret beskriver performance af den færdige bygning og dens opførelsesproces.

Det fulde potentiale af de virtuelle modeller er imidlertid endnu ikke udnyttet. En måde at få flere fordele ved anvendelse af modellerne er ved digitalt at linke dem med de fysiske komponenter, der indgår i byggeprocessen og derved forbedre informationshåndteringen. Mulighederne for at etablere et sådant digitalt link mellem de virtuelle modeller og de fysiske komponenter i byggeriet er undersøgt i dette Ph.d.-projekt. Det er gjort ved at integrere viden om bygningsteknik, softwareudvikling og forretningsudvikling i en iterativ og brugerorienteret systemudviklingsproces.

I denne afhandling beskrives i analysen af fremtidige forretningsmuligheder en række nye arbejdsprocesser, der kan være medvirkende til at løse nogle af de største udfordringer inden for byggebranchen. Tre af de mest lovende af disse forretningsmuligheder blev udvalgt til den videre systemanalyse, -udvikling og -evaluering. Dette omfatter kombinationen af virtuelle modeller med automatisk objektidentifikation ved hjælp af radio frequency identification (RFID) i 1) kvalitetssikring af bygninger under opførelse, i 2) styring af projekters fremdrift samt i 3) drift og vedligeholdelse.

Eksperimenter og implementering i aktuelle projekter viste, at mobilteknologi og passiv RFID teknologi er klar til anvendelse og en egnet samt praktisk implementerbar måde at etablere digitale links på i byggeriet. Blandt andet demonstreres det i denne afhandling hvordan det digitale link kan udnyttes i forbindelse med dokumentationen af kvaliteten af det udførte arbejde, realtidsopdatering af produktionsstatus i de virtuelle modeller og inspektion af bygningers vedligeholdelsestilstand.

Prototypeudviklingen og implementeringerne viste også, at en del mere udviklingsarbejde kræves før potentialet kan realiseres i form af forbedret kvalitet, omkostninger og pålidelighed af byggeprojekter, hvor teknologien indføres. De største barrierer blev identificeret i relation til arbejdskulturer, ændring af gængs byggebranchepraksis og udvikling af nye ontologier. Baseret på erfaringer opnået gennem dette Ph.d.-projekt vil vigtige fremtidige udfordringer også være at synliggøre fordelene ved at anvende moderne informations- og kommunikationsteknologi i byggebranchen og kommunikere dette til alle interessenter. Som det argumenteres i afhandlingen er det nødvendigt at fremtidige praktiske implementeringer drives af stærkt lederskab og en sund metodisk tilgang til at forandre gængs praksis.

OriginalsprogEngelsk
UdgivelsesstedAalborg
Udgiver
StatusUdgivet - 2009

Bibliografisk note

PDF for print: 284 pp.

Emneord

  • Virtuel Models
  • Construction Design
  • ICT Systems

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Virtual Models Linked with Physical Components in Construction'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater