Voksnes regnefærdigheder/numeralitet - hvordan testes det?

Vi befinder os i en evalueringsbølge. Børn og voksnes viden og færdigheder bliver i disse år evalueret gang på gang, og resultaterne bliver sammenlignet og diskuteret nationalt og internationalt. Når et lands befolkning klarer sig dårligt i forhold til andre landes befolkninger, bliver resultaterne af undersøgelsen offentliggjort i dagspressen med store overskrifter. I Danmark har vi blandt andet set dette i forbindelse med OECD-undersøgelserne (TIMMS, PISA og SIALS). Politikerne bliver i pressen stillet til regnskab for dårlige resultater, og ofte sender politikerne regnskabet videre til uddannelsessystemet.

 

I foråret 2000 blev resultaterne af  OECD-undersøgelsen "Second International Literacy Survey" (OECD, 2000), kaldet SIALS, offentliggjort. SIALS-undersøgelsen undersøgte den voksne befolknings læse- og regnefærdigheder. De danske resultater var opsigtsvækkende. Undersøgelsen viste at 46% af den voksne danske befolkning (mellem 16 og 66 år) havde utilstrækkelige læsefærdigheder og 28%[1] af befolkningen havde utilstrækkelige regnefærdigheder i forhold til at kunne klare de komplekse krav, der stilles på arbejdsmarkedet og i dagligdagen (Jensen og Holm, 2000). 

 

De danske politikere handlede på disse resultater og i foråret 2000 fremlagde regeringen en reform af voksen efter- og videreuddannelsessystemet. I reformen var der en helt ny grundlæggende uddannelse for voksne, Forberedende voksenundervisning (FVU), der er det nederste led i voksenuddannelsessystemet. FVU består af to fag: FVU-læsning og FVU-matematik.

 

SIALS-undersøgelsen var den første større undersøgelse af voksnes regnefærdigheder i Danmark, derfor var det oplagt at bruge datasættet fra SIALS-undersøgelsen til, at få mere at vide om de potentielle målgrupper for FVU-matematik. Som et led i undervisningsministeriet FVU-udviklingsprojekt fik jeg derfor til opgave at undersøge, hvad de danske SIALS-data kunne sige om den eller de potentielle målgrupper for FVU-matematik. Resultatet af denne undersøgelse kan læses i rapporten "Målgruppeanalyse - en undersøgelse af  resultaterne fra SIALS" (Johansen, 2002).

 

Lena Lindenskov, Danmarks Pædagogiske Universitet, og Tine Wedege, Roskilde Universitetscenter, blev ansat af det danske undervisningsministerium i 2000 til at udvikle den nye uddannelse FVU-matematik og den nye fagbeskrivelse til faget. I fagbeskrivelsen for FVU-matematik opstiller Lindenskov og Wedege følgende mål for undervisningen:

Undervisningens mål er, at deltagerne udvikler de funktionelle matematikfærdigheder og -forståelser, alle voksne i samfundet principielt har brug for at have (numeralitet).(Undervisningsministeriet, 2001)

 

FVU-matematik består af to trin og hvert trin kan afsluttes med en centralt stillet prøve. Prøverne i FVU-matematik tester deltagernes numeralitet. Numeralitet er et nyt dansk begreb som Lindenskov og Wedege har indført i det danske sprog. Wedege definerer numeralitet således (Wedege, 1998:9):

• Numeralitet er funktionelle matematikfærdigheder og -forståelser som alle mennesker i samfundet har brug for at have.
• Samfundets behov for numeralitet ændrer sig med tid og sted: samfundsudviklingen og den teknologiske udvikling.

 

Jeg vil i denne artikel beskrive, hvorledes jeg har udviklet et analyseværktøj, der kan anvendes til analyse af tests, der tester for numeralitet og funktionelle færdigheder. Jeg vil anvende analyseværktøjet til at sammenligne SIALS-opgaverne med de nye FVU-prøver, og derigennem finde svar på spørgsmålet: Hvorledes testes voksnes regnefærdigheder/numeralitet?

[1] De tilsvarende tal for Norge, Sverige og Finland var: 33,2% af nordmændene havde utilstrækkelige læsefærdigheder og 29,7% havde utilstrækkelige regnefærdigheder, 27,8% af svenskerne havde utilstrækkelige læsefærdigheder og 25,2% havde utilstrækkelige regnefærdigheder, 36,7% af finnerne havde utilstrækkelige læsefærdigheder og 28,2% havde utilstrækkelige regnefærdigheder.