X-positioner: En udstilling i tre akter. 4. maj - 12. juni 1998.

 

X-positioner - udstillingskonceptet som "billed-idé"

"X-positioner - et udstillingsprojekt i tre akter" har Museumshallen i Krystalgade, det tidligere Zoologiske museum og de nærmeste omgivelser, som sin fysiske ramme. Men denne ramme, dette sted, vil denne udstilling fremstille som en scene, hvor tvetydigheder vokser frem. Her spiller ikke blot den tidligere museums-funktion ind, men hele rummets karakter. Det skak-ternede gulv, det tydeligt imiterede klassicistiske rum, og den glasindramning rummet har fået efter sin fredning indgår alt sammen i det spil som vi iscenesætter i rummet med alle de skjulte referencer. Duchamp kaldte skak-spillet, og sin værk-æstetik for en "pictorial nominalism" - d.v..s. et spil der integrerer de visuelle og funktionelle lag med de idémæssige og begrebslige lag i kunsten. Jeg vil for korthedens skyld kalde det for en "billed-idé".

X-positioner søger at skabe råderum for en 'billed-idé', og lade spillet komme til udtryk - også begrebsligt. Derfor låner X-positioner nogle æstetiske træk fra performancen/ teatret - hvilket først og fremmest vil sige at der indføres en konkret, fysisk oplevet tidslighed i udstillings spil med rummet og stedet. Markeringen af denne tidslighed i forhold til værkerne, muliggør en undersøgelse af stedet som en del af en metaforik, der udfolder sig omkring kroppens fysiske møde med rummet.

X-positioner sætter et filosofisk spørgsmålstegn ved, hvad et sted i det hele taget er for noget? Når man tænker lidt over det, bliver man klar over, at det giver mening at sige, at et sted aldrig er noget i sig selv, men altid er en sammensat tilstand. Men det giver samtidig også mening isoleret set at sige, at et sted altid er noget i sig selv. - at et sted har sin egen identitet, sin egen sjæl, om man vil, som under visse omstændigheder, bliver tydeliggjort - kommer til syne.  I X-positioner er det netop disse forskellige positioner, der kan indtages i forhold til stedet, der krydser spor. Museumshallen, og dennes tidligere museumsfunktion,  indgår derfor som en reference, der kan spilles temmelig frit med.

Det har været ideen at skabe en udstilling hvor størstedelen af det, der udstilles, skulle være fraværende - en udstilling hvor der er fokus på de ikke-visuelle elementer i billedkunsten. Men fraværet skulle ikke stå alene og kun eksistere som idé - visualitet og synlighed, et fysisk nærvær, skulle være en ligeså væsentlig del af udstllingen, som indgangsdøre til den inter-subjektive erkendelses-situation (i Merleau-Ponty's forstand), der er underforstået i titlen. Det handler med andre ord om synsvinkler og om fordoblinger - om kunsten, som både er noget i sig selv, og samtidig også altid er noget andet, noget udenfor sig selv. Dette paradoks er sjælen i kunstspillets "billed-idé" - dets særegne æstetik, kunne man sige. 

At X-positioner 'låner' træk fra performance/teatret i sit koncept og i sin udførsel har også et kritisk motiv. Det er intentionen at give forskellige bud på stedets funktion i kunsten, og gerne i den forbindelse vise at den p.t. verserende stillingskrig mellem det jeg kalder formalistisk og kontekstualistisk kunst, beror på idiotiske over-fortolkninger af bl.a. stedets funktion. Med et citat fra Peirce - der klogt mente at erkendelse beror på en dynamisk bevægelse i begrebs-genstands relationen der gentager sig igen og igen - kunne man sige, at det at udstillingen låner fra performance-æstetikken, er et forsøg på at sætte disse begreber i bevægelse igen i forhold til hinanden.

"X-positioner - et udstillingsprojekt i tre akter" er en model og et eksperiment med udstillings-formen - en antydning af det procesuelle og dialogiske i udstillingens koncept. Udstillingsprojektet har et 'score' - de kunststuderende og mig har indgået i samarbejde med kunstnerne omkring udformningen af hver akt.

Første "akt" består af værker, der begge har været udstillet før, men som på X-positioner indgår i en erindringsmæssig dialog med det specifikke sted og historien (Merete Barker og Henrik Gødsbøll). Andet "akt" består af et projekt produceret specifikt til udstillingen i samarbejde mellem to kunstnere (Iben Dalgaard og Eva Koch). I anden akt indgår også et foto-værk, som udstilles for første gang i vinduerne på andensals søjlegang (René Berven). I tredje akt optræder igen to kunstnerne i en dialog omkring et fælles projekt produceret til udstillingen (Frode Gundorf Nielsen og Michael Støvring). Udstillingen indledes med en prolog og kommenteres løbende med forestillinger - eller "kor" - alle skabt og produceret af Sophie Hjerl.

Titlen X-positioner signalerer måske umiddelbart et forsøg på at være pop-smart og sælge udstillingen ved at spille på en trend. Det er intentionen at det trendy i titlen X-positioner skal tjene som en indgangsdør til udstillingens problematikker, der dybest set handler om tilskuerens egen subjektive oplevelse og perception. Anskuet således fungerer titlen X-positioner lidt som en Trojansk hest - det man får svarer ikke overens med de signaler indpakningen udsender. Derimod forføres den tilskuer, der måtte forvente noget særligt af titlen, til at tage livtag med det, der skjuler sig bagved den tilsyneladende trendy retorik. Med udgangspunkt i titlen, og undersøgelsen af stedslighedens (og stedets) metaforik, skabes en æstetiske omstændighed, der er tvetydig, men som samtidig beror på en aktiv, kropslig udforskning af de kulturelle omstændigheder, som tilskueren bringer med sig. Tilskueren må gerne gå fra udstillingen med en fornemmelse af positiv usikkerhed og produktiv irritation - hvilket ikke skal forveksles med forvirring og ligegyldighed. Det skal være tilladt at undre sig, helt generelt, over værkerne, over stedet og værkernes brug af stedet. Men mere specifikt skal over tilskueren undre sig over sin egen opdukken på scenen som billed-idé i forhold til værkerne og stedet.

Morten Søndergaard, juni 1998