Description
Er du altid på? Er alting personligt og vedkommende altid? Har du et uafklaret ansvar for en uigennemskuelig og uafklaret forandringsproces på din arbejdsplads? Hvis ja, er du i overhængende fare for at blive ramt af hyperstress.Hyperstress er en ny og farlig form for stress, som rammer den, der kører i et opskruet hypergear alt for længe. Resultatet er i bedste fald de klassiske stresssymptomer faldende livslyst, arbejdsglæde, mens det i værste fald fører til sygdom og død. Modgiften er en åben samtalekultur, hvor der er klare retningslinjer og klare forventninger for, hvem der skal hvad hvordan og hvor meget. Kort sagt, at alle i fællesskabet bliver enige om, at det hele skal være en smule mindre opskruet og mindre hyper.
Stress er et stort problem i vores moderne hverdag, men det moderne samfunds udfordringer kan håndteres og forvaltes på en positiv og bæredygtig måde. Det handler om at se på hele livet - sætte privatlivet sammen med arbejdslivet. Så længe vi mener, at personlige egenskaber er centrale arbejdsressourcer, kan vi ikke ignorere dele af et livs betydning. Arbejdspsykologi bliver til livets psykologi. De menneskelige ressourcer, der forbruges i arbejdet, må også genetableres i arbejdet. For et arbejde, der kræver det hele menneske, må også tage ansvaret for det hele menneske.
Folkeuniversitetet, Emdrup
Period | 6 Nov 2011 |
---|---|
Held at | Unknown external organisation |