Køn, sprog og ledelse i et forskningsperspektiv

Description

På Nordisk Ministerråds konference om køn og magt i Island i november 2009 blev det endnu engang understreget, at kvinders vej til ledelsesstillinger er lang – og at Danmark halter bagefter sine nordiske naboer i bestræbelserne på at få ansat flere kvinder på ledelsesniveau.  Ofte bliver forklaringerne herpå hentet i sociologiske studier, som påpeger, at kvinders manglende muligheder opstår på basis af  deres ulige vilkår i samfundet og på arbejdsmarkedet, det være sig inden for uddannelse såvel som familie- og arbejdsliv.

I flere af vores nabolande har en del af svaret på denne problemstilling været indførelsen af kvoter, som skal sikre, at en vis procentdel af alle ledelsesposter bliver besat af kvinder. Umiddelbart ser det da også ud til, at  denne strategi har båret frugt, men spørgsmålet er, om det på længere sigt er den rigtige vej. For hvordan får vi en forståelse for de grundlæggende mekanismer, der betinger et kønsopdelt arbejdsmarked, og dermed for, hvad vi kan gøre, hvis vi alene fokuserer på at afhjælpe problemet, når det er opstået?

I dette oplæg vil jeg forsøge at skitsere, hvordan vi kan opnå en forståelse for problemstillingen via andre tilgange end rent samfundsvidenskabelige studier, og dermed måske komme et skridt nærmere en række løsninger.  Inden for de humanistiske studier, nærmere bestemt feltet sprog/diskurs og køn, har man således gennem de seneste årtier fokuseret på, hvilke mekanismer der er i spil, når vi taler sammen og mødes i forskellige sammenhænge: hvilke kønnede identiteter bringer vi med ind i mødet, hvilke (køns)roller tilskrives vi af andre i mødet, hvordan italesættes og forhandles de, og hvilken betydning har både den aktuelle situation og den større sociale og organisatoriske sammenhæng for disse konstruktioner? Rationalet bag en undersøgelse af disse processer er, at køn ikke er entydigt. Dvs. som kvinder og mænd tilskrives vi ofte per definition en bestemt feminin eller maskulin adfærd, som det kan være svært at gøre op med. Men sådan behøver det ikke at være. Forskellige sammenhænge kræver forskellig (kønnet) adfærd, og forskningen viser, at mænd og kvinder benytter sig både af feminine og maskuline strategier. Og det er måske netop her, i spændingsfeltet mellem forventet og faktisk adfærd (og konstruktionerne heraf), at vi bør sætte ind, hvis vi ønsker flere kvinder i ledende stillinger.