Klaustrofobi i 1990erne: 1990'ernes populærmusikalske forgreninger synes at have et umiskendeligt dystert og klaustrofobisk skær over sig - et skær som umiddelbart inden årtusindskiftet havde bredt sig langt ind i mainstreammusikken. Uanset om dette element er til stede i teksterne eller ej opleves allerede i musikkens struktur og lyd et rastløst moment, der er med til at fremkalde den nysgerrighed og uro, vi oplever i mødet med det dystre og indelukkede. Gennem analyser af udvalgte eksempler tilbage fra Nirvana over triphop og op til bl.a. Eminem og Robbie Williams, kortlægges nogle af de tråde, der på denne måde "fører mørket ind i lyset". I bestræbelsen på at få indsigt i de musikinterne og produktionsmæssige forhold, der ligger bag, inddrages og diskuteres forskellige analysestrategier.