Åbent hus i Kongenshus Mindepark med historisk foredrag

Press/Media: Press / Media

Description

Der er tænkt på hele familien, når Kongenshus Mindepark på søndag vender tilbage med arrangementet ’En hyggelig dag på heden’, ovenpå coronakrisen. Kongenshus Mindepark har eksisteret i snart 70 år og modtager cirka 30.000 besøgende hvert år, men til dette arrangement er der mulighed for at føje lidt ekstra til oplevelsen. I år byder dagen bl.a. på et miniforedrag i udstillingen ’Hedens Ansigter’, som er en række fotos taget i slutningen af 1800-tallet af folkemindesamler Evald Tang Kristensen, der besøgte de fattige hedebeboere i dele af Jylland. Udstillingen blev etableret i 2020, men indvielsen blev aflyst på grund af corona, så nu kan man i stedet give den flotte udstilling behørig opmærksomhed med et foredrag af forfatter og historieprofessor ved Aalborg Universitet, Poul Duedahl, der kommer ind på både sin personlige og faglige relation til Evald Tang Kristensen. Folkemindesamleren kom nemlig ofte i Poul Duedahls oldemors hjem på Vejleegnen, og historieprofessoren har derfor kendt til og interesseret sig for Evald Tang Kristensen, siden han var ganske ung.

Period27 Aug 2021

Media coverage

1

Media coverage

  • TitleEn hyggelig dag på heden
    Media name/outletSkive Folkeblad, sektion 1, side 7
    Country/TerritoryDenmark
    Date27/08/2021
    Producer/AuthorHenrik Bagge
    PersonsPoul Duedahl