Brugen af iFR-metoden øger dødeligheden blandt hjertepatienter sammenlignet med den ældre FFR-metode, viser en dansk metaanalyse ledet af overlæge Ashkan Eftekhari fra kardiologisk afdeling på Aalborg Universitetshospital. "Der er en signifikant øget dødelighed ved iFR-guidet strategi, sammenlignet med en FFR-guidet strategi. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke forklare hvorfor," siger Eftekhari. Han tilføjer, at Dansk Cardiologisk Selskabs arbejdsgruppe for interventionel kardiologi nu anbefaler FFR som standard, da "patientsikkerheden skal veje tungest."
(Resumé leveret af Infomedia) Kilder: Dagens Medicin, sektion 1, side 46, 29-09-2023