Aldrig i nyere tid har så mange mennesker ændret deres adfærd i så stort et omfang - og på så kort tid - som vi har set i de seneste uger. Nye regler, rutiner og vaner. Vi har virkelig skulle præstere omstillingsparathed og har bevist, at vi lynhurtig kan ændre retning. Spørgsmålet er, om vores ændrede adfærd vil rodfæste sig i os som nye vaner, som vi vil tage med os ud af corona-tågen. I programmet kastes et psykologisk, filosofisk og historisk blik på, om vi mest er nogle vanedyr, der helst vil gå af de vante stier. Professor Poul Duedahl fortæller, at det historisk set ofte er de institutionelle ændringer, der bundfælder sig - fx forbud mod at spytte på gaden - mens glemslen ellers er det der mest tydeligt sætter igennem i årene efter. Det skyldes af sygdommen opfattes som en pludselig afvigelse fra normaliteten og ikke en varig tilstand. Samtidig er coronaepidemien historisk set en epidemi med forholdsvis begrænsede konsekvenser. Glemsel skaber håb og opretholder forestillingen om en normalitet, som er et samfund uden sygdom, og sikrer at vi hurtigt vender tilbage i vante og gammelkendte baner. Men vi lærer at vaske hænder! Værter: Svend Brinkmann og Diana Bach. Medvirkende: Lene Tanggaard, Rektor på Designskolen Kolding. Poul Duedahl, professor i historie på Aalborg Universitet.