I de såkaldt gode gamle dage døde der ofte flere af sygdomskurene end af selve sygdommen. Der herskede de mest bizarre opfattelser af kroppen og sindet, og gennemsnitsalderen var i århundreder mellem 30 og 40 år. Pest, kolera og kopper forårsagede igen og igen massedød, og det var først i sidste halvdel af 1800-tallet, at man blev i stand til at forstå og bremse epidemier. Derfor lever vi i dag gennemsnitligt 25 år længere end for blot hundrede år siden. I Danmark skyldtes det bl.a. lægen Emil Hornemann, der nærmest inkarnerer overgangen fra den middelalderlige til den moderne lægevidenskab. Seriens temaer tager udgangspunkt i den prisvindende bog 'Velkommen på bagsiden. Danmarkshistorien på vrangen', der er skrevet af historieprofessor Poul Duedahl på Aalborg Universitet, og som i programmet bl.a. fortæller om, hvordan Danmark i 1800-tallet var hærget af en omfattende malariaepidemi og hvordan en særlig form for syfilis – folkesyfilissen eller forrådnelsesfeberen – førte til skabelsen af det moderne sygehusvæsen, som vi kender det.