Derfor er vi stadig overtroiske

    Press/Media: Press / Media

    Description

    I en tid, hvor vi kan google os til næsten alt på nettet, og de fleste af os har ret godt styr på, hvordan verden hænger sammen, er der alligevel en del af os, der stædigt holder fast i, at en sort kat, der krydser vejen, betyder uheld. Det samme gør sig i øvrigt gældende for knuste spejle, stiger, og datoen fredag den 13.

    De fleste af os ved godt, at der ikke sker noget slemt, hvis vi træder under en stige. Men alligevel vælger mange at gå udenom.

    Overtro ligger dybt i os
    Det skyldes, at overtroen er noget, der ligger meget dybt i vores kultur, forklarer Kim Toft Hansen fra Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet.

    - Vi tror ikke reelt på indholdet i overtroen, men der er spørgsmål, vi ikke kan besvare, selv om vi er et moderne samfund. Det efterlader et tomrum, hvor der er plads til overtro. Vi accepterer, at virkeligheden er større, siger han til tv2.dk.
    Læs også: Derfor er fredag den 13. så skræmmende

    Uhyggelige film, bøger og vandrehistorier har også meget at skulle have sagt. Især når det kommer til, hvad vi er bange for, fortæller forskeren.

    - Grunden til vi eksempelvis stadig synes, at det er uhyggeligt at gå ned i en mørk kælder, selvom vi inderst inde godt ved, at vi ikke bliver overfaldet af et spøgelse eller et monster dernede, er, at det ligger meget dybt i vores bevidsthed, at der kan ske noget der, fordi vi eksempelvis har set det i en film, forklarer han.

    Frygten for fredag den 13.
    Det er blandt andet også derfor, at vi er ekstra på vagt, når kalenderen viser fredag den 13.

    Der er gammel tradition for, at både fredag og tallet 13 bringer noget uheldigt med sig, men mange danskere husker også gyserfilmene af samme navn. Den blanding gør, at mange danskere ser datoen som en ulykkedag.

    - Overtroen om fredag den 13. går så langt tilbage i vores historie. Helt tilbage fra middelalderen, hvor det er to forskellige mytologier, der er smeltet sammen. Vi er altså helt nede i det elementære folkedyb. Det ligger i vores kulturelle DNA, siger Kim Toft Hansen.

    Subject

    Overtro og nye medier
    Period13 Dec 2013

    Media contributions

    1

    Media contributions