"En anden verden" - Lektørudtalelse fra DBC

    Press/Media: Press / Media

    Description

    "En anden verden" - Lektørudtalelse fra DBC - uge 2008/24 - Anny Skov Madsen: Anvendelse/målgruppe/niveau En væsentlig og letlæselig bog, der henvender sig til alle, der arbejder med Grønland og Arktis i undervisning, formidling, turisme, journalistik m.v. Beskrivelse Den centrale problemstilling er, hvordan Grønland og Arktis ser på sig selv indefra, hvordan de gerne vil fremstå, og hvordan de bliver oplevet ude i verden. Der er lagt op til debat om stereotyper og fordomme kontra den reelle virklighed om Grønland og Arktis. Ikke mindst debatten om klimaforandringer og den smeltende indlandsis har skabt opmærksomhed, men også det at Grønland snart går til valg om selvstyre og skal forholde sig aktivt til at være et moderne samfund, har betydning. Forfatteren tager konkret fat på de mange modsætninger og fremstillinger af grønlænderen i historien, antropologien og i medierne. Der er en spændende problematik om Grønlands kulturpolitik, om kunst og museers udstillingsvirksomhed før og nu. Forfatteren er cand.mag. i kultur og formidling, og bogen er skrevet på baggrund af et kandidatspeciale. Litteraturliste. Sammenligning Bogen supplerer på bedste vis M Krogh Andersen: Grønland, mægtig og afmægtig, 2008, der handler om samfundsforhold i Grønland. Konklusion Det er i sjælden grad lykkedes at gøre komplicerede problemstillinger om grønlandsk identitet og kultur i egen og andres optik i fortid og nutid relevant, bevidstgørende og læseværdigt for alle, der i undervisning eller formidling beskæftiger sig med Grønland.
    Period17 Jul 2008

    Media coverage

    1

    Media coverage