Peter Hede Broberg fra Aalborg Universitet (AAU) er en af de to vindere af Danish Composite Award 2024 for sit arbejde med kompositmaterialer i vindmøllevinger. Broberg har fokuseret på udvikling af nye simuleringsteknologier for at forudsige og forebygge foldedefekter under produktionen. "Folder i vindmøllevinger er de mest kritiske fejl, der kan opstå. De kan forårsage, at vingen fejler under drift," siger Broberg. Han er nu ansat som forsker på AAU på det europæiske projekt MADE4WIND, hvor han vil fortsætte med at udvikle simuleringsværktøjer og optimeringsprocesser for fremstillingen af vindmøllevinger. (Resumé leveret af Infomedia) Kilder:Jern Og Maskinindustrien, sektion 1, side 30, 31-05-2024