Description

I fremtiden vil vi både se ældre og afdøde skuespillere i nye, unge roller, siger forsker.

Snart kan unge hollywood-stjerner få hård konkurrence af deres ældre kollegaer.
Computerskabte effekter, også kaldet CGI, bliver nemlig bedre og bedre, og flere filmproducenter er begyndt at bruge teknologien til at gøre ældre skuespillere yngre på skærmen.
I denne uge har filmen 'The Irishman' premiere i visse biografer i Danmark, og sidst i november kan du streame den på Netflix.
Her kan du se skuespillerne Robert De Niro, Al Pacino og Joe Pesci, alle over 75 år gamle, transformeret til yngre udgaver af dem selv.
De tre skuespillere har i flere årtier været nogle af de største ansigter i Hollywood. Robert De Niro har blandt andet spillet med i filmklassikere som 'Taxi Driver' fra 1976, 'Godfather 2' fra 1974 og 'Goodfellas' fra 1990.
I 'The Irishman' ryger Robert De Niro helt ned i 20'erne takket være en af de dyreste CGI-produktioner i filmhistorien.
- Ud fra traileren til filmen, kan jeg se, at de er kommet et skridt videre med den her teknologi. Det ser ret overbevisende ud. Spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan det vil se ud i biografen, siger Henrik Schønau Fog, der er lektor på Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi på Aalborg Universitet i København.
Han arbejder blandt andet med medieteknologier og grafik til film og computerspil.
Teknologien i filmen er dog ikke helt perfekt ifølge internationale anmeldere . Men flere skriver, at forvandlingen er acceptabel, og at man vænner sig til den.

Period18 Nov 2019

Media coverage

1

Media coverage