Forskningens Døgn, et årligt arrangement, som Videnskabsministeriet står bag, bliver afholdt i Aalborg fra fredag den 5. maj kl. 12 og 24 timer frem. Arrangementet skal sætte fokus på forskning, og der vil være syv forskere fra Aalborg Universitet med prorektor Hanne Krogstrup i front til stede. De andre er fuldmægtig Karsten Kryger Hansen, ph.d. Nikolaj Hyldig, lektor Søren Lundby-Christensen, ph.d. Christian Ø. Pedersen, forskningsassistent Claus Graff og adjunkt Lise-Lotte Holmgreen. De får 24 timer til at løse en global udfordring, der er samfundsrelevant, berører et flertal af befolkningen, kan forbedre borgernes hverdag og kræver tværfaglighed. I dommergruppen sider bl.a. Jean Monnet-professor ved Aalborg Universitet, Søren Dosenrode. Aalborg Universitet byder indenfor i sin bunker på Skovsvinget ved Kornblomstvej.