Gravsted hjælper i sorg - artikel på Folkekirken.dk

Description

Mediebidrag i anledning af Alle Helgens Dag 2018 på Folkekirken.dk

På en kold fredag morgen i oktober 2006 kørte Anders og Rikke Saxild Pedersen hurtigt mod fødestuen på Kolding Sygehus. Parret ventede tvillinger, men noget var galt. Rikke havde haft tiltagende plukveer, men hun var kun halvvejs i sin graviditet.

- Vi var førstegangsforældre. Jeg var 28 år, og vi var måske lidt naive. Vi vidste, at det er naturligt, at der kommer flere plukveer, når man venter tvillinger, men pludselig kom der rigtig mange, og så måtte vi skynde os, fortæller Anders.

Vandet gik cirka en halv time efter de nåede ind på fødestuen. Veerne gik i sig selv, men overlægen sagde, at Rikke skulle føde tvillingerne alligevel. Parret bad en stille bøn og håbede på det bedste. Tvillingerne blev født aftenen efter ankomsten til fødestuen. Det skete med syv minutters mellemrum, men det var for tidligt. De overlevede ikke.

Nøddøbt på hospitalet

I løbet af lørdagen var Anders og Rikkes familier kommet ned på sygehuset for at give støtte og se tvillingerne. Parret fik også tilkaldt en præst, som nøddøbte de to små piger:

- Tvillingerne blev nøddøbt af præsten Jens Christian Bach Iversen. Han var det rigtige menneske for os på det tidspunkt, hvor vi stod i en dyb sorg. Det var så hårdt, at jeg ikke vil ønske det for nogen. Ikke engang min værste fjende. Når man mister, så er det jo en drøm, der brister. Alle sådan nogle småting, man har forestillet sig, kommer ikke til at ske. Det er en stor sorg, siger Anders.

Nogle dage efter dødsdagen gik parret rundt på kirkegården i Fredericia, hvor de var flyttet til kort forinden. De havde ikke rigtig tilknytning til byen eller kirken, så bedemanden bad dem om at give sig selv god tid til at finde et gravsted, som føltes rigtigt for dem:

- Vi fandt et dobbeltgravsted, hvor vi blev enige om, at det skulle være. Vi valgte placeringen, fordi det ikke var langt fra vores hjem. Stedet vendte rigtigt i forhold til solen. Der var ikke vejstøj, og det var et fredfyldt sted. Samtidigt reserverede vi det, så der også er plads til os selv i graven. Vi kommer ikke til at flytte væk fra Fredericia, for vi vil gerne være tæt på vores piger for altid, siger Anders.

Mindekulturen ændrer sig

Jakob Borrits Sabra er Ph.d-studerende ved Aalborg Universitet. Han forsker i fremtidens kirkegårdskultur som navigerer i en digital tidsalder, hvor mindekulturen ændrer sig:

- I Danmark har vi en lejekultur af vores gravsteder. Derfor kan man også opsige et gravsted. Danske kirkegårde bliver affolket. Man har flere åbne græsplaner, hvor der tidligere var kirkegårde. Gravsteder er blevet flygtige i dag, fordi askespredninger bliver mere udbredt frem for at have et fast gravsted på kirkegården, fortæller forskeren.

Samtidigt har mindekulturen i dag fået endnu en arena. Det er de sociale medier, hvor folk kan mindes de døde, selvom de ikke længere er fysisk til stede i verden. Jakob Borrits Sabra har lavet meget forskning på Facebook for at kortlægge de sociale spilleregler, der gør sig gældende i forbindelse med sorg:

- Der findes uskrevne regler for at mindes og sørge på sociale medier. Man skal helst ikke svælge i sorgen. Facebook er et hverdagsmedie, hvor man primært deler underholdende eller lykkelige øjeblikke. Derfor bliver sørgmodige opslag ikke modtaget på samme måde. Billeder fra begravelser, hvor man kan se kisten, er et no-go. Det er for privat at dele. Det er noget, man bør holde inden for familie eller de tætte relationer i stedet for at dele det offentligt, siger han.

Drengene besøger pigernes gravsted

I år er det 12 år siden, at tvillingerne døde. Anders og Rikke Saxild Pedersen mindes af og til pigerne på Facebook, men den primære mindestund foregår fysisk på kirkegården. Nu med selskab af deres to sønner:

- Vi fik at vide af lægerne, at vi ville få svært ved at få flere børn, fordi Rikke havde endometriose (underlivssygdom, red.). Men nu har vi fået to drenge på naturlig vis. Først kom Asger og senere fik vi Hjalte. Vi er super taknemmelige for, at vi har fået vores sønner. Drengene er klar over, at vi har mistet tvillingerne. De tager nødder, blomster og små sten med til pigerne, når vi besøger gravstedet, fortæller Anders.

Parret fra Fredericia fik døden tæt ind på livet, da de mistede deres tvillinger. Det har fået dem til at tænke over, hvordan de selv skal herfra en dag:

- Vi skal ligge sammen med pigerne, og vi skal begge kistebegraves. Det føles rigtigt for os at have en grav, som kan være et mindested for de efterladte. Det har vi selv haft behov for, siger Anders og Rikke.

Kirkegården fortsætter i fremtiden

Teknologien har gjort det muligt, at man i dag kan få QR-koder sat på sin gravsten. Hvis man holder sin smartphone frem, kan telefonen skanne QR-koden på stenen og sende informationer om den afdøde.

I USA har man også små LED-skærme på nogle gravstene, hvor der kører korte videosekvenser, så beskueren kan få et indblik i den afdødes liv. Men i Danmark hersker der en traditionel tilgang til kirkegårdskultur, og disse teknologier vil derfor ikke vinde frem, vurderer Jakob Borrits Sabra:

- Selvom Danmark er et højteknologisk samfund, hvor alle har smartphones, så har vi konservative traditioner, når det gælder døden. Vi har en stram æstetik, og et gravsted skal helst se naturligt ud. Desuden har vi regulativer, der betyder, at det er svært at komme igennem med den slags teknologier på gravstene, siger forskeren.

Sorgen bliver en del af dig

Anders Saxild Pedersen har fået et afklaret forhold til døden efter tabet af sine piger, og han frygter ikke at skulle herfra. Da tvillingerne døde, var han meget vred og frustreret, men i dag har både han og hustruen fundet ro i det.

- Selvom vi lever i et højteknologisk videnssamfund, kan vi ikke kontrollere og bestemme alting. Sorgen bliver en del af dig. Det betyder også, at man bliver mere skarp på, hvem man er. Jeg vil ikke sige, at jeg glæder mig, men jeg frygter ikke døden. Det kan måske være naivt, men jeg håber selvfølgelig at se mine piger igen.

Subject

Sorg og mindekultur

Fremtidens kirkegård

Sorg på digitale medier

QR koder på gravsteder