Aalborg Universitet (AAU) har i et projekt demonstreret, at droner kan bruges til at transportere udstyr til vedligeholdelse af offshore vindmøller, hvilket kan give besparelser. Lektor ved Institut for Elektroniske Systemer på AAU Anders la Cour-Harbo leder projektet ADD2Wind og udtaler: "Vi har demonstreret, hvordan det kan lade sig gøre at sætte en last på platformen i toppen af en testmølle på land. Nu skal vi gøre det samme offshore." Projektet går nu ind i sit sidste år, hvor målet er at demonstrere fragtflyvninger til havmølleparkerne Kriegers Flak, Anholt og Horns Rev 3.
(Resumé leveret af Infomedia) Kilder: Ing.dk (Ingeniøren), 06-12-2023