»Hold nu kæft og få den serie i gang«

Description

Seerne syntes bedre om »1864«, end anmelderne, politikerne og historikere gjorde – og når krudtrøgen har lagt sig, vil de æstetiske kvaliteter ved Ole Bornedals serie stå frem. Det hævder et stort forskningsprojekt, der har kortlagt »krigen« om den mest omdiskuterede danske TV-serie nogensinde. Mandag udkommer »1864«, et 417 sider langt forskningsprojekt i bogform om det, der ikke kun er Nordens hidtil dyreste TV-drama, men også blev det mest omdiskuterede til dato: Ole Bornedals DR-serie »1864«. Så da medieforsker Kim Toft Hansen, der har redigeret bogen, i 2014 gik i gang med at følge serien, anede han ikke, hvor sprængfarligt et emne, han havde kastet sig over. »Jeg var en del af forskningsprojektet »What makes Danish Television Drama Travel« og satte mig for at følge en TV-serie, mens den blev lavet, og mens den blev sendt, for at se hvad der gør, at en serie bliver solgt til udlandet. Jeg vidste godt, at der i sin tid havde været diskussioner om bevillingerne til »1864«, men ellers sagde jeg bare ja, fordi jeg er interesseret i historisk TV-drama,« siger Kim Toft Hansen, der er ph.d. og adjunkt ved Aalborg Universitet. Kort efter eksploderede det. Den ene kritiske artikel efter den anden kom i en række medier, allerede inden serien havde haft TV-premiere. Først angreb flere historikere serien for ikke at være historisk korrekt, og hurtigt blandede politikerne sig, ført an af Dansk Folkeparti. Partiets værdiordfører, Pia Kjærsgaard, sagde for eksempel i Berlingske, at hun var »dybt rystet« over serien, som ifølge hende politiserede uden skam og var tendentiøs. Politisk vinkling af historiekritik Det er den »krig«, og baggrunden for den, forskningsprojektet blandt andet undersøger. »En pointe i vores arbejde er, at der især lige op til seriestarten og i ugerne efter lynhurtigt blev skabt en tæt forbindelse mellem historikernes kritik og politikernes kritik. Jeg tror ikke, det er historikerne, der går politikernes ærinde. Som jeg ser det, skete der en politisk vinkling af den kritik, der blev lanceret af historikere som Rasmus Glenthøj fra SDU. Den kobling skete i høj grad i Berlingskes spalter med Pia Kjærsgaard-interviewet, som tog historikernes kritik og anvendte den politisk. Det satte for alvor debatten i gang og skabte skyttegravskrigen,« siger Kim Toft Hansen. Et andet aspekt, medieforskerne når frem til, er, at seerne så med helt andre øjne på »1864« end historikerne, politikerne og pressen, fortæller Kim Toft Hansen. »Der er selvfølgelig også kritiske seere, det er der altid til TV-serier, men vi har lavet fokusgruppeinterviews, som vi har holdt op mod Gallups seervurdering. Det peger på, at vurderingen hos seerne er på niveau med store succeser som »Taxa« og »Rejseholdet«. Jeg har et sigende udsagn med i bogen fra en seer, vi interviewede, som i forbindelse med debatten op til premieren siger: »Hold nu kæft og få den serie i gang«. Mange dybe lag i serien Men serien kom aldrig rigtigt i gang. Eller i hvert fald forsvandt den æstetiske, kunstneriske debat fuldstændig i al den politiske og historiske debat, mener Kim Toft Hansen. »Det æstetiske blev ofte nævnt i bisætninger som: Der er de og de problemer med det politiske og historiske, men serien er ret flot. Samtidig blev serien også af nogle anmeldere beskyldt for at benytte sig af stavepladesymbolik. Men det, mener jeg, er en skrap undervurdering. Der er mange dybe lag, man kan hente frem i serien, hvis man tekstkritisk analyserer den ud fra de metoder, der findes inden for den humanistiske forskning. Jo, der var nogle åbenlyse pointer, blandt andet med blod på hænderne og Dannebrog, men ud over det er der mange små spor, der bliver lagt ud gennem serien, og som bliver forfulgt meget nøje. Det vil man få øje på, når vi er kommet på afstand af den her debat.« Sammenligner med PHs Danmarksfilm Ingolf Gabold, DRs tidligere dramachef, gik forleden ud og erklærede, at serien for ham var et politisk projekt. Peger jeres forskning på, at det er tilfældet? »Vi analyserer bevillingsprocessen i 2010-11 og har kilder, herunder Ingolf Gabold selv, der bekræfter, at han spillede en central rolle i valget af 1864 som emne for en serie. Efter eget udsagn skulle han have sat sit job ind på, at det skulle være 1864. Men Ingolf Gabold stoppede jo som dramachef i 2012, og produktionen gik først i gang i april 2013, så hvordan han skulle have påvirket selve produktionen til at være politisk i handlingsgangen og så videre, det kan jeg ikke se for mig.« Hvilken plads tror du, »1864« får i TV-historien? Jeg tror ikke, den får en plads, den har en plads. Alene i kraft af den opmærksom, den har fået, og i det, at den var Nordens dyreste TV-produktion til dato. Det er nok til, at den skriver sig ind i historiebøgerne. Om den bliver vurderet anderledes på længere sigt, er et andet spørgsmål. Jeg har en analyse i bogen, hvor jeg sammenligner den med Poul Henningsens Danmarksfilm. Den fik i sin tid en bevilling fra Udenrigsministeriet ud fra et ønske om, at man kunne få et pænt og nydeligt billede af Danmark. Det fik man så ikke. Man fik et kulturradikalt blik på Danmark, akkompagneret af det, der dengang blev kaldt negermusik. Filmen blev kritiseret sønder og sammen i sin samtid, men i dag står den som en af de vigtigste danske dokumentarfilm. Jeg vil tro, at når røgen fra slagmarken fordamper, så vil »1864« også stå frem. Den vil stadig være brændemærket af en voldsom debat, men den vil fremstå som en vigtigere TV-serie i dansk TV-historie, end den gør lige nu.« »1864 – TV-serien, historien, kritikken« udkommer på Aalborg Universitetsforlag på mandag. Den er på 417 sider og koster 350 kr.