Interview: Vi elsker at lege politi i trafikken: Trafikulykker kan skyldes, at bilister skaber farlige situationer, når de straffer andre for dårlig opførsel. Mere overbærenhed og en erkendelse af, at de andre bilister også er mennesker af kød og blod, kan højne trafiksikkerheden, vurderer trafikforsker Anette Jerup Jørgensen

Description

I din bog skriver du, at danske bilister har en høj moral, og at deres moral spiller en stor rolle for deres opførsel på vejen. Hvordan skal det forstås?

»Danske bilister har en principiel opfattelse af, at man bør overholde loven. Når man for eksempel begynder at køre ræs, betragtes det virkelig som moralsk uacceptabelt, så der er sådan set ikke noget galt med moralen, selv om det tit bliver fremstillet sådan«.

Hvad er det så, der er galt, siden der sker så mange trafikulykker og -drab?

»Der er noget galt med vores adfærd. Når vi til hverdag kører rundt i hver vores bil, opfører vi os ikke altid sådan, som vi bør gøre. Mange bilister, også dem, der er bevidste om, hvad de bør og ikke bør gøre, indrømmer, at når de føler sig presset på tid, for eksempel når de skal hente børn eller nå på arbejde, så overskrider de nogle moralske grænser. Vi tilpasser altså reglerne til de situationer, vi er i, selv om vores opførsel strider mod færdselsreglerne. Og bilister er meget enige om, hvornår det er legitimt at afvige fra reglerne. For eksempel at træde på speederen, hvis lyset lige er skiftet til gult, og hvis man vurderer, at man kan nå over, inden det skifter til rødt«.

Det bliver ofte sagt, at vi er blevet mere egoistiske og hensynsløse i trafikken. Er det også dit indtryk?

»Vi ved faktisk meget lidt om det, men jeg tror ikke, vi er blevet værre eller bedre. Det faktum, at vi er blevet flere på vejene, øger jo risikoen for at kollidere, alt andet lige. Men samtidig ved vi, at for høj fart er noget af det, der virkelig skaber og forværrer konsekvenserne af ulykker, og det, at der er flere biler på vejene, gør faktisk, at vi ikke kan køre lige så stærkt. Så når mange af os oplever, at folk er blevet mere hensynsløse og egoistiske, tror jeg, at det hænger sammen med, at vi lægger mærke til 'idioterne', mens vi overser de mange, der kører ordentligt«.

Har vi noget billede af, hvad der skaber farlige situationer på vejene?

»Der er en tendens til, at nogle bilister reagerer meget voldsomt over for andre på vejene. Og sanktionerer andres dårlige opførsel. En ung mand i min undersøgelse fortalte, hvordan han lå og kørte ræs mod en anden bil på motorvejen. Og da den anden så vil overhale indenom, hvilket jo er ulovligt, vælger denne unge mand at trække ind foran ham og klodsbremse - for at lære ham, at man ikke overhaler indenom«.

Så den unge mand, som selv kører farligtog imod alle regler, forsøger samtidig at få den anden til at overholde nogle regler - og får desuden skabt en ny farlig situation. Hvad er logikken?

»Han gør sig til en form for selvbestaltet politi og kommer dermed selv til at køre risikobetonet og uacceptabelt. Det tankevækkende er, at da de andre bilister i gruppen reagerer voldsomt på hans opførsel i trafikken, så forsøger han at legitimere sin adfærd ved at understrege, at han kun kører ræs, når han er alene i bilen. Underforstået, at han ikke bringer sine egne venner og familie i fare. Han glemmer, at der er mennesker og børn i de andre biler på gaden, som han bringer i fare, og lever altså med en forestilling om, at han er fri for de kollektive begrænsninger, når han sidder i sin bil. Sådan har de fleste bilister det. Men man er jo netop ikke alene, når man kører rundt i sin bil, så på dét punkt er der brug for en holdningsbearbejdelse«.

Gør andres reaktioner indtryk på sådan en 'racerkører'?

»Ja, meget. Da han fik alle de voldsomme reaktioner, begyndte han at undskylde og nedtone sin kørsel, så han ved jo godt, at det ikke er moralsk acceptabelt blandt flertallet«.

Hvad kan man gøre for at få ham og andre af hans slags til at ændre adfærd?

»Jeg kender til projekter, som har været rettet mod unge, og de har vist, at unge bilister bliver meget påvirkede, når politifolk fortalte om at skrabe folk op af vejene og gå hjem og fortælle familien om de døde. Det med at få sat rigtige menneskeliv på, for eksempel ved at møde en ung mand, der sidder i kørestol på grund af spritkørsel, kan påvirke deres risikobevidsthed og i nogle tilfælde deres adfærd. Det handler især om at ændre den opfattelse af, at man er alene i trafikken«.

Kan man også ændre på den aggression, der er i trafikken?

»Netop fordi vi ikke kan tale sammen og forklare vores motiver for at handle, bliver vi ofte misforstået, så vores forsøg på at kommunikere bliver opfattet som en aggression, hvilket kan føre til vrede og irritation. En bilist fortæller for eksempel, hvordan han forsøger at gøre en anden bilist opmærksom på, at hans ene lygte ikke virker ved at pege, hvilket den anden opfatter som 'fingeren' og bliver ekstremt sur. Men der er ikke forsket i det, så derfor er det væsentligt at finde ud af, hvor meget af det der egentlig er misforstået forsøg på kommunikation, og om omfanget er så stort, som man påstår«.

I dit forskningsprojekt nævner du selv Johnny-Brian-typen og den travle forretningsmand.

»Det er i hvert fald dem, bilister opfatter som egoister, der har en risikobetonet adfærd. Der er tendens til, at mænd gradbøjer reglerne mere end kvinder. Men mænd er jo ikke bare mænd og kvinder ikke bare kvinder, så der kan også være andre parametre. Nye tal fra Rigspolitiet viser, at kvinder i højere grad overskrider fartgrænserne, ryger i fartfælderne og får fartbøder, så måske er der også karrierekvinder, der har en transportadfærd, som ligner den, man forbinder med mandlige bilister«.

Kan du give eksempler på, hvor mænd gradbøjer reglerne?

»En sammenfletningssituation. Når en bil fra køen i venstre vognbane kører frem og vil bruge flettereglen til at trænge ind i køen, har mænd en tendens til ikke at ville lukke ind. Det signaleres for eksempel ved at ignorere den, der gerne vil flette ind, eller ved at stirre vredt på vedkommende, samtidig med at man bare kører fremad, så den anden ikke kan komme ind. Kvindelige bilister har tendens til at være mere lovlydige og lukke bilisten ind for at undgå konflikten og så skælde ud for sig selv«.

Så begge parter bliver irriteret over at gøre, som loven siger?

»Ja, for det bryder med det grundlæggende moralske køprincip om at komme først til mølle. Det er samme princip, der gør sig gældende i køen i Føtex kl. fem om eftermiddagen. Da bliver man på sin plads og venter, til det bliver ens tur«.

Hvorfor har vi det behov for at sanktionere hinanden i stedet for bare at passe os selv?

»Man passer jo aldrig sig selv i sociale sammenhænge. Trafikken er at betragte som et offentligt rum, og alle steder, vi er, sørger vi for at begrænse hinandens handlefrihed ved at holde hinanden inden for nogle moralske grænser. Hvis du bryder ind i en kø i supermarkedet, vil du opleve sure blikke og folk, der kigger sigende på hinanden. Det samme sker i trafikken. Problemet er bare, at når vi bruger vores bil til at sanktionere, kan det være farligt«.

Hvad kan vi gøre for at øge trafiksikkerheden?

»Vi har brug for mere viden om, hvilke bilister der har en risikobetonet adfærd, så vi kan målrette vores kampagner. Og mere viden om, hvordan bilister forstår og fortolker regler, så man kan påvirke dem til at ændre deres adfærd. Men der er også brug for at gøre bilister opmærksomme på, at de er en del af den sociale praksis. Den grundlæggende symbolik, der knytter sig til bilen, om, at man kan rejse, hvorhen man vil, når man vil, uden at skulle tage hensyn til andre eller skulle indordne sig under nogen kollektive begrænsninger, holder simpelthen ikke. Når nu vi næsten alle sammen vælger at køre bil, så skaber vi også en ny form for kollektiv transport, hvor vi bliver nødt til at indordne os efter hinanden. Den frie bevægelighed eksisterer altså ikke i virkeligheden. Det er en myte. Men den er svær at ændre, for den stikker dybt i os«.

Hvordan skal vi lære det?

»Det kunne være interessant at få brudt folks forestillinger op, så det ikke kun handler om ham 'idioten' i den røde bil, men at man også får knyttet historier på, så man opfatter ham som menneske: Han kører også rundt med sine børn i bilen ligesom dig. Ham, som du giver fingeren, kan måske være med til den jobsamtale, du er på vej til. Det er rent faktisk mennesker af kød og blod, der sidder i de andre biler, og som vi er forbundet med, og som vi er nødt til at forholde os til«.

Hvordan er du selv som bilist?

»Jeg kører primært på cykel. Jeg er en af dem, der ikke synes, det er helt fantastisk at køre bil«.

mona.samir@pol.dk

Blå bog Anette Jerup Jørgensen

Anette Jerup Jørgensen forsker i lovens muligheder og grænser for bilisters trafikkultur ved Aalborg Universitet. Har netop udgivet en bog baseret på sit speciale om trafikkultur, hvori indgår en trafikundersøgelse, der bygger på videooptagelser af trafikken i Nordjylland, spørgeskemasvar fra 200 bilister samt interview med tre fokusgrupper af bilister, heraf den ene med kørelærere. I et ph.d.-projekt skal Anette Jerup Jørgensen til at undersøge retsbevidstheden hos de danske bilister. Projektet forventes færdig i efteråret 2009.