Kairos danske somaliere

Description

Udvandring. Flere hundrede danske statsborgere med somalisk baggrund har bosat sig i Kairo. De skifter ghettoen og det danske uddannelsessystem ud med middelklassekvarterer og internationale privatskoler. »Det negative fokus på somaliere i slutningen af halvfemserne gjorde, at mange højtuddannede valgte at udvandre til London. Det var også fra det tidspunkt, at nogle familier begyndte at tage til Kairo,« siger dansk-somalieren Abdulkadir Osman Farah, der er adjunkt ved Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet. Det er som nævnt ikke hele familien, der pakker kufferten og rejser sydover. Fædrene bliver hjemme i Danmark for at passe deres job. Og det viser ifølge Abdulkadir Osman Farah, at det er de relativt velintegrerede, der vælger at flytte. »De flygter simpelthen fra ghettoen. Der er mange, der tænker, at det er bedre at have sine børn i et middelklassekvarter i Kairo end i en ghetto i Danmark. Strategien går ud på at skabe unge mennesker med selvtillid, for hvis der er noget, der mangler hos dansk-somaliere i de belastede boligområder, så er det selvtillid. Det er en strategisk beslutning fra familiens side - nogle af ghettoerne herhjemme er jo totalt ødelagte, og der er dårlige rollemodeller,« siger han. »Hvis de ikke længere kender landet, vil de få problemer med at tilpasse sig her. Nogle familier holder sig opdateret og læser dagligt danske aviser, mens de er væk. Men alligevel er der en risiko for, at det bliver svært for de unge at falde til i uddannelsessystemet og i det dansk-somaliske miljø,« siger Abdulkadir Osman Farah. Du finder dem i Cape Town, Rio de Janeiro, New York, Shanghai og København. I modsætning til andre diasporaer, der har rejst i hundreder af år, er det gået stærkt med den somaliske,« forklarer Osman AbdulkadirFarah. Efter borgerkrigens udbrud i Somalia i 1988 blev store familier spredt for alle vinde, men blodets bånd bestod, og det har senere udvisket vigtigheden af landegrænser - familiens ressourcer og kompetencer vægtes højere end geografiske tilhørsforhold. Mange unge anser sig som såkaldt transnationale, og det er da heller ikke givet, at endestationen for dansk-somalierne i Kairo rent faktisk bliver Danmark. »I de egyptiske privatskoler undervises der i engelsk, arabisk og fransk. Samtidig gør et dansk pas det lettere at bevæge sig ude i verden. Deres kulturelle bagage styrkes altså, og de bliver rustet til livet som kosmopolit,« siger Osman Abdulkadir Farah.