Krimistof skal være ekstremt ekstremt

Press/Media: Press / Media

Description

Danskerne efterspørger mere og mere ekstremt krimistof - uanset om det gælder fakta eller fiktion, forklarer studieadjunkt Kim Toft Hansen fra Institut for Kultur og Globale Studier ved Aalborg Universitet, der forsker i krimigenren.

- Vi ser et væld af programmer, der bevæger sig ud i den mere ekstreme form for kriminalitet. De fokuserer på det sensationelle, spektakulære og ekstreme i forhold til de mere overskuelige kriminalitetsformer, som når vi er med politiet på patrulje for at opklare den mere borgernære kriminalitet. Generelt i både krimilitteraturen, krimiserierne og i dokumentarerne ser vi denne fascination, siger han.

Kim Toft Hansen henviser til DR's populære serie » Forbrydelsen « som et klart eksempel på den bevægelse, der er sket. I løbet af alle 20 afsnit af første sæson blev der begået tre drab - mens der allerede var slået tre mennesker ihjel i første afsnit af tredje sæson, der kører i øjeblikket.

Udviklingen kan efter hans vurdering hænge sammen med, at alvorlig kriminalitet efterhånden er hverdagskost i mediebilledet og den offentlige dagsorden herhjemme - og overordnet interesserer folk sig for rockerproblemer, bandeopgør og den organiserede kriminelle underverden.

- Meget tyder på, at emnet har en almen interesse, ellers ville det ikke have den store gennemslagskraft alle steder. Og det er ikke nyt, at den spektakulære kriminalitet bliver gjort til en form for underholdning. Vekselvirkningen mellem fakta og fiktion er et grundmønster gennem hele krimigenrens historie.

I det aktuelle program har vi en faktuel ramme, der bliver spændt ud i den spektakulære fortælling, når vi sender en dansk rapper ud for at kigge på ekstrem kriminalitet ude i verden, forklarer Kim Toft Hansen.

Subject

Ektrem kriminalitet i fakta og fiktion.
Period4 Nov 2012

Media contributions

1

Media contributions

  • TitleKrimistof skal være ekstremt ekstremt
    Media name/outletBerlingske
    Media typePrint
    Date04/11/2012
    Producer/AuthorElisabeth Arnsdorf Haslund
    PersonsKim Toft Hansen